Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Vejrudsigt for bankerne: Økonomisk opbremsning

Morten W. Langer

torsdag 18. august 2022 kl. 9:00

Udsigten for de danske banker tegner mere broget i 2. halvår end i 1. halvår, hvor det gik rigtig godt. Dansk økonomi ser ud til at følge i kølvandet på det øvrige Europa, hvor både erhvervstillid og forbrugertillid er dykket kraftigt, og hvor det ligner optakten til en recession. Danskernes syn på deres egen økonomi er nu det værste i over 20 år, viser data fra Danmarks Statistik.

Regnskaberne for årets første halvdel tegner et billede af fortsat optimisme i dansk erhvervsliv med stigende udlånsvækst og generelt god aktivitet.

Men lige nu ser det ud til, at festen kan slutte meget brat: Et vigtigt signal på, at dansk erhvervsliv kan stå foran svære tider, er erhvervstilliden for tysk fremstillingsindustri , som nu indikerer negativ vækst. Tyskland er Danmarks vigtigste samhandelspartner, og derfor vil en tysk recession smitte negativt af på dansk økonomi.

De hjemlige nøgletal har ellers indtil videre været relativt flotte: Industriens omsætning er i 2022 hamret derudad, og den samlede fremgang siden december 2021 er på 20 pct. Opgørelsen er i løbende priser, så der er indregnet inflation og prisstigninger i væksten.

De seneste data er for juni, hvor industriens omsætning på hjemmemarkedet bøjede lidt nedad, mens eksportomsætningen fortsatte opad. Da industrien typisk er ordreproducerende, vil en afmatning antageligt først sætte sig i tallene på den lidt længere bane.

Andre data fra Danmarks Statistik viser klare opbremsningstendenser: Antallet af tabte jobs i aktive virksomheder er steget til det højeste i over ti år målt på et glidende gennemsnit.

Det sæsonkorrigerede antal arbejdsløse er uden afbrydelser dykket fra 155.000 i maj 2020 til 70.525 i maj 2022. Men de seneste to måneder er antallet af arbejdsløse igen begyndt at stige til 71.407 i maj og 73.261 i juni. Det svarer til en stigning på godt 2700 på to måneder.

Billedet ser betydeligt mere dystert ud, hvis man ser på de ledende indikatorer. Eksempelvis er danskernes forbrugertillid dramatisk forværret over de seneste måneder, viser Danmarks Statistiks månedlige opgørelser.

På spørgsmålet om ”hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden” er den samlede nettoscore dykket fra plus 5 ved udgangen af december 2021 til aktuelt minus 21, hvor minustal afspejler en samlet forværring af familiens økonomiske situation. Det er den værste vurdering i over 20 år. En markant stigende andel af danskerne forventer også stigende arbejdsløshed, når man ser et år frem.

DST’s månedlige målinger af de forskellige erhvervssektorers forventninger for de næste tre måneder viser det samme: Især industriens og byggeriets aktivitet peger stejlt ned ad bakke, mens serviceerhvervene holder overraskende godt stand.

Optakten til en afmatning i samfundsøkonomien har tilsyneladende endnu ikke sat sig i bankernes aktivitetsniveau. Ifølge data fra Nationalbanken er bankernes samlede udlån fortsat stigende.

I det meste af 2021 lå bankudlånet nogenlunde uændret, men fra november sidste år er udlånet steget i en næsten lige linje, fra 812 mia. kr. til 896 mia. kr., med en lille tendens til en afbøjning de seneste måneder. Øget udlån til erhvervslivet har trukket næsten hele fremgangen, men med den vigende erhvervstillid er der sikkert udsigt til en markant opbremsning i udlånsvæksten.

Bankernes gennemsnitlige udlånsrente har over de seneste ti år været vigende fra 3,8 pct. tilbage i 2012 til 1,65 pct. i april. Som en meget foreløbig observation ser det ud til, at udlånsrenten igen er på vej opad, til 1,70 pct. i juni. Ikke meget, men en svagt stigende tendens over de seneste tre måneder, som vil blive forstærket, når Nationalbankens renteforhøjelse slår igennem via en regulering af bankernes udlånsrenter.

Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H
Udløber snart
SPARTA SØGER EN ERFAREN KOMMERCIEL CHE
Region H

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank