Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Velkommen til ”Det nye ØU Formue”

Morten W. Langer

mandag 11. september 2023 kl. 7:00

Velkommen til det nye ØU Formue

Kære læser

Økonomisk Ugebrev Formue, som tidligere hed AktieUgebrevet, har siden starten for 22 år siden løbende befæstet positionen som det førende uafhængige magasin om danske aktier.

ØU’s anerkendte flagskib for private investorer med uafhængige dybdeborende aktieanalyser har over årene haft en stor trofast læserskare på ca. 2000 medlemmer, hvor du er en af dem.

Nu har vi givet publikationen er gevaldig makeover, som skal gøre den endnu mere spændende og nyttig for private aktieinvestorer. Vi har over sommeren arbejdet med at gøre udgivelsen mere lækker, mere læsevenlig og mere forståelig, også for mindre erfarne investorer.

Vi har haft flere formål med moderniseringen:
For det første skal læserne have langt mere nytteværdi ud af aktieanalyserne og vores databaserede tilgang til at forstå, hvad der sker på aktiemarkedet – med henblik på at udpege de næste aktievindere.

For det andet har vi arbejdet på at gøre udgivelsen langt mere forståelig, struktureret og pædagogisk, så man ikke i forvejen skal være aktiekyndig for at få fuldt udbytte af vores analyser.

Vi tror, at langt flere private danskere vil kunne få glæde af at læse ØU Formue, som udkommer hver lørdag middag 42 gange om året. Hver gang med tyve sider dybdeborende analyser, kortlægninger og markedsforståelse.

Vi har gennem årene, fra de faste læsere, fået en del gode råd til, hvordan vi kan forbedre indholdet og skarpheden. Det har vi lyttet meget til, og det har mundet ud den moderniserede udgave, du sidder med nu.
• Vi har arbejdet med det grafiske udtryk, grafikker og tabeller, for at gøre bladet mere lækkert og tilgængeligt. Forsiden er moderniseret, og vi har også gentænkt strukturen gennem bladet, så der bliver bedre sammenhæng mellem de enkelte analyseelementer.
• Vi har gjort os umage med at forklare, hvordan vi tænker, når vi konkluderer om en aktie er moden til køb eller salg. Vi kan ud fra en fundamental analyse af regnskaber og strategi godt konkludere, at vi tror meget på aktien på den lange bane. Men der kan godt være kortsigtet modvind, som betyder, at vi afventer mere medvind, før vi går ind i aktien. De konkrete aktieanalyser vil afspejle dette i et nyt format, som afløser de hidtidige kursmål.

• Vi har erkendt, at vi ikke har været gode nok til at forklare, hvilken ekstrem værdifuld viden, der ligger i vores datadrevne analyser af de 50 største danske aktier. Vores databaserede analyser på tværs af universet af de store Large Cap og Midcap-aktier giver et rigtig godt billede af stemningen i de enkelte aktier, samt de store investorers og analytikernes aktuelle syn på aktierne. Det vil fremover blive forklaret mere pædagogisk i kommentarer og re-designede overskuelige tabeloversigter.
• Fremover vil vi gøre meget mere ud af at forklare, hvordan der under det generelle aktiemarked sker store skift mellem de enkelte sektorer, og hvilke sektorer, der har førertrøjen på, og hvorfor, og hvilke, der halter bagefter.
• Vi vil ugentlig opdatere med analyse og grafik, som viser, hvordan de europæiske sektorindeks bevæger sig, og hvorfor de kan stå foran fortsat fremgang eller tilbagefald. Ofte siger man, at 30-40 pct. af udviklingen i en aktie styres af de underliggende branchetendenser. Rigtig god læselyst.

PS: Har du forslag eller kommentarer til den moderniserede udgave, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til [email protected]

Med venlig hilsen

Bruno Japp, Redaktør, og Morten W. Langer, Chefredaktør

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank