Fra selskabsmeddelelse:
Resumé: 2014 var det første år med implementeringen af Vestas’ nye strategiplan, Lønsom Vækst for Vestas, og det viste sig at være et år med stærke præstationer. Sammenlignet med 2013 var resultaterne generelt væsentligt forbedret takket være en succesfuld eksekvering af den strategiske plan, kombineret med et fortsat fokus på de parametre, som var omdrejningspunkt for den tidligere turnaround-plan. Ordreindgangen på vindmøller steg med 10 pct. i 2014, og serviceordrebeholdningen steg ligeledes, og udgjorde dermed et fortsat bevis på Vestas’ stærke position i markedet.
For helåret 2014 udgjorde omsætningen EUR 6,9 mia., EBIT-marginen før særlige poster var 8.1 pct., totale investeringer var EUR 285 mio. og de frie pengestrømme udgjorde EUR 841 mio. Disse resultater er alle på niveau med de senest udmeldte forventninger til en omsætning på EUR 6,4 mia.-7,0 mia., en EBIT-margin før særlige poster på 7-8 pct., totale investeringer på ca. EUR 250 mio. og frie pengestrømme på omkring 850 mio. Aktivitetsniveauet og indtjeningen i perioden var et resultat af stabil eksekvering gennem året.
For 2015 forventer Vestas en omsætning på minimum EUR 6,5 mia. med en EBIT-margin før særlige poster på minimum 7 pct., totale investeringer på ca. EUR 300 mio. samt frie pengestrømme på minimum EUR 400 mio.
Læs hele meddelelsen og årsrapporten her.










