En række positive signaler fra marked og konkurrenter kan betyde en forbedring af Vestas’ langsigtede salgsbetingelser, og virksomheden er også ved at få en mere fleksibel forretningsmodel. Kvartalsmeddelelsen den 2. november kan komme til at skuffe – måske endda med en nedjustering på grund af svag aktivitet. Men underliggende er virksomhedens position styrket i de seneste måneder, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.
Branchen må korrigere sig selv. Den melding kom Vestas’ topchef Henrik Andersen med i august efter fremlæggelsen af Vestas’ skuffende halvårsregnskab. Det var ikke første gang, han stærkt opfordrede sine rivaler i vindmøllebranchen til at se på deres optræden i markedet.
Men denne gang ser det faktisk ud til at have virket. Forklaringen er den enkle, at branchen simpelthen ikke har råd til at fortsætte med stadigt stigende underskud.
Nu reagerer adskillige betydelige spillere, og for Vestas har signalerne været positive i de seneste måneder:
For det første følger en stor del af branchen nu Vestas og sætter priserne markant op. Tyske Nordex, der hidtil i år har taget markedsandele ved at sælge til nogle af de laveste priser blandt de europæiske udbydere, har i tredje kvartal solgt onshore-møller til en gennemsnitlig pris på 0,90 euro per megawatt møllekapacitet mod 0,79 euro i andet kvartal og 0,69 euro i tredje kvartal 2021. Dermed er Nordex nu tættere på det gennemsnitlige prisniveau på 0,96 euro, som Vestas solgte til i andet kvartal.
For det andet er Vestas’ to vigtigste konkurrenter her i efteråret for alvor begyndt at rationalisere og frem for alt skære i kapaciteten. Siemens Gamesa skærer 2900 jobs – heraf 800 i Danmark – for, som det hedder, at tilpasse kapaciteten til markedets efterspørgsel. General Electrics vindforretning skærer antallet af ansatte i USA ned med 20 pct., og dertil kommer nedskæringer i Latinamerika, Mellemøsten og Afrika.
General Electric venter i Renewable Energy-divisonen at levere et tab på cirka 2 mia. dollar i år, hvilket primært skyldes højere garantiforpligtelser end forventet, inflation og lavere efterspørgsel.
For det tredje har den amerikanske kongres med vedtagelsen af den omfattende Inflation Reduction Act skabt mere langsigtet sikkerhed for amerikanske investorer i vindkraft. I takt med, at midlertidige skatterabatter er blevet indført og siden igen er udløbet, har disse investorer hidtil skullet manøvrere i et vanskeligt marked.
Nu får de mere stabilitet – og særlig støtte, hvis de bruger amerikanskfremstillet udstyr (for eksempel fra Vestas’ fabrikker i USA) eller investerer i fattige områder.
Branchen sætter altså bredt priserne op og kapaciteten ned, samtidig med at et vigtigt marked tegner til at blive langt mere stabilt. Det er initiativer, som Vestas’ topchef Henrik Andersen længe har efterlyst med udtalelser overfor medier og investorer.
Nu forsøger Vestas tilsyneladende at gå foran med endnu et initiativ, der kan lette omkostningspresset. Direktøren for Vestas’ havvindforretning, Morten Buchgreitz, har tidligere opfordret branchen til at skrue ned for teknologikapløbet, der har ført til lancering af stadigt større og mere komplicerede møller, der igen har bidraget til større udgifter til reparationer og vedligeholdelse.
Ifølge Vestas har der været ”så korte produktlivcykler, at vi aldrig rigtig har haft mulighed for at høste fordelen af en industrialisering af produktionen”. Rivaler, hvis indtjening er mindst lige så presset som Vestas’, har formentlig intet imod at følge den danske producent på dette punkt. Hertil kommer, at Vestas nu er i færd med at ændre på sit produktions set-up. Vestas har i august solgt sin converters and controls-forretning med 600 medarbejdere til KK Industries, der er ejet af A.P. Møller Holding.
Vestas’ ledelse har taget en række initiativer, der langsigtet burde styrke koncernen. Men aktiemarkedet har stadig et skeptisk syn på virksomheden. Over det seneste år er aktien faldet med over 40 pct. i takt med, at markedets konsensusforventning til selskabets fremtidige indtjening er faldet betydeligt.
Blot som eksempel: I oktober 2021 ventede markedet, at Vestas i 2023 ville opnå et EBIT-driftsresultat på 1391 mio. euro. I juli 2022 var forventningen til EBIT i 2023 faldet til 575 mio. euro, og i september 2022 var forventningen 551 mio. euro. På det seneste har skreddet i forventninger stabiliseret sig, og i 2024 forventes solide overskud.
Morten A. Sørensen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
