Nye euforibølger på aktiemarkedet har historisk varet i mange måneder. Og det er der også grund til at tro vil ske denne gang. Vi hentyder selvfølgelig til markedets nye fokus på, at der kan være mange penge i kunstig intelligens (AI), afspejlet NVIDIA’s superflotte regnskab i denne uge.
Den korte historie er, at den nye erkendelse i markedet om de kommercielle perspektiver i AI har trukket de fleste tech-aktier med op i denne uge. Endda også danske Netcompany, som selvfølgelig skal hjælpe virksomheder og offentlige institutioner med at anvende de nye muligheder i AI. Ja, det bliver en gigantisk ny industri.
I Økonomisk Ugebrevs Portefølje (og dermed investeringsfonden ØU Invest Balance, som er børsnoteret) fik vi lidt medvind på den konto via vores investering i Netcompany. Vi overvejer at melde os i kampen i denne uge ved at øge vægten betydeligt i det AI-relaterede tech-univers.
Vores investering vil antageligt blive foretaget i relevante tech-relaterede ETF’er, der har en god risikospredning. I Porteføljen vil vi også se på salg af vores forsikringsaktier og nogle health care aktier. Porteføljen halter fortsat bagefter benchmarket, især fordi vi blev hårdt ramt af det store fald i bankaktierne for nogle måneder siden. Vi forventer fortsat, at når investorerne skruer lidt ned for deres nervøsitet i forhold til europæiske bankaktier, så står de danske bankaktier til et solidt comeback. Vi vil også beholde nogle af vores specialcases, hvor vi ser stort potentiale også på den korte bane, bl.a. i NKT, Pandora og FLSmidth.
NKT har netop udmeldt nye langsigtede forventninger efter nye gigantordrer og en mindre kapitalforhøjelse end forventet. FLSmidth viste med det seneste regnskab, at det går den rigtige vej for koncernen. Renses regnskabstallene for engangsposter ligner det også en stærk langsigtet vinder.
Morten W. Langer


Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






