I samarbejde med Dansk Aktionærforening
I denne sommerspecial kommer chefredaktør Morten Langer fra Økonomisk Ugebrev på besøg i studiet for at give sit bud på temperaturen på sommerens aktiemarked.
”Vi er mere optimistiske end de fleste,” lød det fra chefredaktør Morten Langer fra Økonomisk Ugebrev, da han besøgte Dansk Aktionærforenings TV-studie. Han giver sine bud på, hvordan sommerens vejrudsigt for aktiemarkedet ser ud. Morten Langer fortæller i udsendelsen, at Økonomisk Ugebrev er begyndt at købe op igen til deres aktieportefølje.
”Der er nogle danske kvalitetsaktier lige nu, der er blevet sat så meget ned i pris, at værdiansættelsen ser rigtig fornuftig ud,” vurderer Morten Langer, og supplerer, ”Det der bliver meget afgørende i de kommende måneder, er halvårsregnskaberne fra selskaberne.” Se hele Morten Langers vejrudsigt for sommerens aktiemarked i videoen her: