Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

8 af 17 banker har ingen tab. Er det holdbart?

Per Grønborg

onsdag 15. oktober 2025 kl. 11:00

Martin Kviesgaard - Grønlandsbanken
Martin Kviesgaard – direktør for Grønlandsbanken, der havde de højeste tab i 1. halvår

Bankerne har stort set ikke bogført udlånstab i første halvår trods afmatning i samfundsøkonomien. Tabsudviklingen forklarer meget af de mange opjusteringer af årsforventningen. Vil det fortsætte sådan? Finansanalytiker Per Grønborg har analyseret bankers tabsudvikling.

Med kredittab på seks og syv basispunkter, omregnet til helårstal, i 1. og 2. kvartal er bankerne endnu en gang kommet ud af halvåret stort set forskånet for kredittab på udlånsbøgerne.

I begge kvartaler havde seks banker nettotilbageførsler, altså tidligere hensættelser tilbageført som indtægter. Andre elleve banker udgiftsførte kredittab. For hele halvåret var antallet af banker med nettotilbageførsler oppe på otte.

De højeste tab i 1. halvår var hos Grønlandsbanken (57bp) efterfulgt af SJF Bank (29bp) og Fynske Bank (27bp) mens Sydbank (23bp) skilte sig negativt ud blandt de større banker. Største tilbageførsler med positive indtægter var hos Nordfyns Bank (61bp), Lollands Bank (57bp) og Kreditbanken (48bp).

Såvel Kreditbanken som Lollands Bank har historisk været blandt bankerne med de højeste udlånstab, mens Grønlandsbanken modsat har været blandt bankerne med de laveste tab. Så historikken har ikke hjulpet meget med at forudsige udviklingen i det forløbne halvår.

Fire banker havde i halvåret højere tab end de historiske tab de seneste ti år (2015-2024): Sydbank, Fynske Bank, Grønlandsbanken og Føroya Banki, mens kun Grønlandsbanken havde større tab end i de seneste 20 år. Grønlandsbanken er for øvrigt sammen med Lån & Spar Bank de eneste banker, der har haft stort set samme historiske tab over 10 og 20 år. De øvrige banker blev ramt markant af Finanskrisen.

Men er denne udvikling med næsten ingen bogførte kredittab eller direkte indtægter fra tidligere hensættelser så holdbar?

For det første har de fleste banker store hemmelige buffere at trække på, nemlig de tidligere ledelsesmæssige skøn, som ikke er baseret på konkrete udlånsrisci, men mere et dagstemperament hos de enkelte bankledelser.

Disse buffere kan neutralisere rigtig store udlånstab de kommende år, hvor der altså ikke behøver at være en negativ bundlinjeeffekt fra stigende udlånstab og en svagere dansk makroøkonomi med flere usikre udlån.

For det andet synes private danskere at være meget finansielt robuste. Ikke mindst efter at de i kølvandet på historisk forbrugertillid har lagt ekstra til side til sværere tider.

Oveni kommer, at de variable boligrenter det seneste år er faldet en del, og det lettede også. I den modsatte retning trækker, at mange familier med en middeløkonomi er hårdt ramt af højere fødevarepriser. Og selvom inflationen er faldende, er fødevarepriserne fortsat meget høje og belastende for en almindelig familieøkonomi.

Økonomisk Ugebrev har flere gange over det seneste år skrevet om, at main street – altså den brede danske økonomi – har det langt værre, end BNP-tallene har vist, og som regeringen og storbankerne har italesat det økonomiske klima ud fra. Flere andre indikationer peger nu i retning af, at dansk økonomi siver ned ad bakke.

Arbejdsmarkedet, som har holdt stærkt stand, er stille og roligt begyndt at sive. Andelen af tomme butikslokaler stiger fortsat, og erhvervslivets underskov gisper, bl. a. fordi det er næsten umuligt at hente penge hos bankerne, og børsmarkedet herhjemme fungerer ikke som fødekanal for risikovillig kapital.

Så bundlinjen er, at det mere trækker mod sværere tider for bankerne end mod bedre tider.

Per Grønborg

Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank, Sydbank, Djurslands Bank, Nordfyns Bank, Grønlandsbanken og Føroya Banki.

Kredittab

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank