Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

A.P. Møller-Mærsk fortsætter nedturen

Linda

lørdag 13. februar 2016 kl. 14:45

Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20-aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang er at give læserne et overblik over den aktuelle status hos de vigtige C20-aktier.

For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.

Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.

A. P. Møller – Mærsk A – Sælg Aktuel kurs: 8.715,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets Baktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Sælg Aktuel kurs: 8.890,00
APM gav mulighed for en hurtig gevinst efter det kraftige fald fra 10.780 til 7.600, men denne kortsigtede mulighed er ikke længere tilstede. På trods af en pæn stigning fra 7.600 ligger APM stadig under 50 dages glidende gennemsnit i 8.966, og dermed fortsætter aktien sin månedlange nedtur.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 573,00
Carlsberg blev afvist ved forsøget på at komme forbi modstanden ved 580, hvor 50 dages glidende gennemsnit også ligger. Den forsigtige investor afventer en stigning forbi 615, hvor kursen toppede to gange i november/december, før han overvejer et køb.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 412,20
Chr. Hansen bevæger sig sidelæns, og så længe kursen holder sig over støttelinjen ved 380 kan aktien holdes i porteføljen.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 506,00
Coloplast holder sig indenfor det vandrette kursinterval 495-570, og dermed fastholder aktien også sin Hold-anbefaling.

Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 191,00
Danske Bank er brudt ud af sin faldende kurskanal med loft i 184 og bund i 167. Det burde normalt medføre en købsanbefaling, men i et negativt marked nø-jes vi med en Hold-anbefaling. Vi bemærker også, at finanshuset Exane ganske vist hæver deres kursmål for Danske Bank, men stadig holder aktien i kategorien ”Underperform”.

DSV – Sælg Aktuel kurs: 254,60
DSV forsøgte at komme forbi 50 dages glidende gennemsnit i 265, men forsøget mislykkedes, og dermed er det naturlige skridt et nyt kursfald.

FLSmidth & Co – Hold Aktuel kurs: 233,30
FLSmidth lever delvist sit eget liv på børsen, og vi ser en svag stigning i aktiens styrke. Den forsigtige investor afventer dog en stigning forbi 250, før han overvejer et køb.

Genmab – Sælg Aktuel kurs: 750,00
Genmab faldt først ned under 50 dages glidende gennemsnit i 883, hvorefter kursen bevægede sig sidelæns et stykke tid. Den sidelæns bevægelse blev afsluttet i fredags, hvor en storinvestor besluttede sig for at hjemtage gevinsten.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 118,10
GN Store Nord svinger i intervallet 115-132, og først ved en stigning forbi 132 bliver den købsegnet. Indtil da bør den følges fra sidelinjen.

ISS – Hold Aktuel kurs: 231,60
ISS bevæger sig sidelæns, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge.

Jyske Bank – Hold Aktuel kurs: 291,70
Jyske Bank svinger ganske voldsomt, men så længe kursen ikke har været i stand til at passere 50 dages glidende gennemsnit i 300 er aktien ikke attraktiv.

Nordea – Sælg Aktuel kurs: 65,35
Nordea fortsætter sin stabile nedtur med faldende kurstoppe og -bunde.

Novo Nordisk B – Sælg Aktuel kurs: 329,00
Novo blev straffet hårdt for sit årsregnskab, og kursen blev sendt ud af intervallet 355-395, som den ellers havde holdt sig indenfor i næsten et år. Det er sandsynligt, at der vil komme en stigning op mod bunden af det nævnte interval, og den stigning kan benyttes som en salgsmulighed.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 285,50
Novozymes ligger i bunden af det vandrette kursinterval 275-343, så risikoen i aktien bør være forholdsvis begrænset. Aktien er dog kun interessant for den kortsigtede investor, da Novozymes på lidt længere sigt bevæger sig sidelæns.

Pandora – Køb Aktuel kurs: 872,50
Pandora følger omhyggeligt en stigende kurskanal med loft i 944 og bund i 851. Et fald ned i niveauet 850-860 kan benyttes som en købsmulighed.

TDC – Hold Aktuel kurs: 31,49
TDC’s dybe kursfald i slutningen af januar har allerede indregnet så megen negativitet, at aktien på kort sigt bør være relativt sikker i et faldende marked. Det er dog ikke ensbetydende med, at den også er attraktiv. Afvent en stigning forbi 50 dages glidende gennemsnit i 33,6 før et køb overvejes.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 125,90
Tryg har standset nedturen, men vi mangler endnu at se et signal om, at kursfaldet er vendt til stigning. Tryg bliver først købsegnet ved en stigning forbi kurs 140.

Vestas Wind Systems – Sælg Aktuel kurs: 422,10
Vestas formåede ikke at komme tilbage på den rigtige side af 50 dages glidende gennemsnit i 451, og dermed har aktien retning mod 390.

William Demant Holding – Sælg Aktuel kurs: 576,00
WDH har tre gange i år standset et fald ved 595, men i denne uge fortsatte kursen ned under denne støtte. Selvom WDH på lidt længere sigt ikke er specielt konjunkturfølsom lægger det op til, at aktien på kort sigt følger markedet nedad.

se tabel her

læs hele udgivelsen her

Bruno Japp

 

Hvad er 50 dages glidende gennemsnit?
50 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 50 dage. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er ernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.

Hvad er RSI14?
RSI er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den, vi anvender.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Business Analyst
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank