Sektorinvestering i form af ETF-papirer gav i 2024 mulighed for afkast væsentligt over det generelle afkast på aktiemarkedet. Men det var dyrt at ramme forkert i 2024.
Den bedste ETF i 2024 var iShares S&P 500 Information Technology, som steg 48,0 pct. Det var væsentligt bedre end de to næstbedste ETF’er, som var iShares Core S&P 500 med afkast på henholdsvis 34,3 pct. og 32,8 pct.
Selv de ”middelmådige” ETF’er med afkast i intervallet 13,1-27,4 pct. slog aktiemarkedet klart.
Til gengæld ville man have tabt 21,8 pct. i 2024 hvis man at havde satset på grøn energi i iShares Global Clean Energy. Måske er det vinderen i 2025.
Bruno Japp
Sådan læses tabellerne: De to tabeller over henholdsvis afkast på investeringsforeninger og ETF’er har til formål at vise, hvordan afkastet har været på de enkelte papirer på kort sigt og år-til-dato (ÅTD). Vi mener, at man som investor bør sprede sin samlede aktieinvestering på flere markeder og altså ikke lægge alle æg i danske aktier.
Tabellen over “populære” ETF’er er baseret på Nordnets månedlige opgørelser af de mest populære ETF’er blandt onlineplatformens investeringskunder. Som det fremgår, har ETF’erne markant lavere omkostninger end de dansk-baserede investeringsforeninger. Typisk er omkostningerne en femtedel af de danske foreninger.
Tabellen over danske investeringsforeningsafdelinger med de største formuer viser, hvor danskerne har placeret mest af deres opsparing, og hvor bankerne typisk kanaliserer kundernes penge hen. Den største afdeling er BLS Globale aktier med en formue på næsten 14 mia. kr. fordelt på to afdelinger, nemlig en udbyttebetalende afdeling og en akkumulerende afdeling. Data er hentet på morningstar.dk.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.