Analyse fra Bank of America, bearbejdet til dansk:
USA fejrer 250 års økonomisk dominans med endnu et aktieboom, denne gang drevet af AI. Men under overfladen påpeger Michael Harnett fra Bank of America en mere nervøs investoradfærd: Pengene flytter mod kontanter og obligationer, samtidig med at tech bliver ved med at suge kapital til sig. Kombinationen af historisk høj markedskoncentration og en næsten maksimal bearish salgsindikator gør AI-euforien til både markedets motor og dets største risikopunkt.
Harnett åbner med, at markedets “tale of the tape” i andet halvår er delt i to. På den ene side står Q2’s AI/USA-boom-vindere: SOX-indekset er op 88 %, KOSPI 64 %, biotech 24 %, small caps 21 % og banker 17 %. På den anden side står krigs-/inflations-tabere: Saudi-Arabien -4 %, Kina -10 %, guld -14 %, bitcoin -14 %, energi -15 %, forsvar -16 % og olie -31 %. Det centrale signal er, at markedet ikke længere kun handler inflation og geopolitisk frygt, men i stigende grad et amerikansk vækst- og AI-narrativ.
Et vigtigt teknisk signal er ifølge Harnett, at forholdet mellem amerikanske statsobligationer og guld er ved at bryde den nedadgående trend fra 2020’erne. Han tolker det som et muligt tegn på, at den inflations- og deglobaliseringsdrevne fase har toppet. Med andre ord: hvis obligationer begynder at klare sig relativt bedre end guld, kan markedet være på vej væk fra den rene inflations-/krisehandel.
Samtidig peger han på et paradoks i AI-handlen. Emerging markets og small caps bryder ud sekulært, mens de store AI-hyperscalere — de såkaldte MAGS — har bevæget sig sidelæns i tre kvartaler. Pointen er skarp: investorerne i hyperscalerne ser enorme capex-budgetter gå direkte videre til chip- og memoryproducenterne. Det er altså ikke nødvendigvis platformsselskaberne, der høster den største kortsigtede gevinst på AI-investeringerne.
Harnett kobler også AI-temaet til arbejdsmarkedet. Juni-jobrapporten var svag, men han forventer stærkere indtjening i 2026. Det rejser ifølge ham spørgsmålet, om den historiske sammenhæng mellem jobvækst og profitvækst stadig holder, hvis profitvæksten i stigende grad drives af AI, som netop kan erstatte eller “optimere” hvide krave-jobs.
250 års USA-historie: “Red, White and Boom”
I anledning af USA’s 250-års jubilæum trækker Harnett de lange linjer tilbage til uafhængigheden i 1776. Hans historiske sammenligning viser USA som en strukturel økonomisk vinder over Storbritannien:
USA har haft højere befolkningsvækst end UK, cirka 2,0 % mod 0,8 %. USA har også haft lidt højere nominelt BNP-vækst, 6,0 % mod 5,8 %, og klart højere real BNP-vækst, 3,6 % mod 2,1 %. Samtidig har USA haft en bedre inflationshistorik med 2,5 % mod 3,9 % for Storbritannien.
Den eneste markante fordel for UK i opgørelsen er statsgældens finansieringsomkostning: britiske 10-årige statsrenter har i gennemsnit ligget lidt lavere end de amerikanske over 250 år, 5,6 % mod 5,8 %. For USA viser tabellen også, at statsgælden historisk er vokset med 5,8 % årligt, mens amerikanske Treasuries siden uafhængigheden har givet et årligt totalafkast på 5,1 %.
På aktiesiden bliver Harnetts “boom”-fortælling tydeligst. Over 250 år har amerikanske aktier målt ved USA Top 100-indekset haft et årligt prisafkast på 3,6 % og et totalafkast på 8,7 %. Over de seneste 150 år er tallene endnu stærkere: 4,9 % prisafkast og 9,3 % totalafkast. S&P 500 i reale termer viser ifølge figuren en tydelig langsigtet optrend siden 1871.
Men historien er ikke lineær. I USA’s første 50 år gav aktier et årligt tab på omkring 2 %, og de første 100 år var aktier omtrent flade. Harnett forklarer det med finansielle panikker i 1819 og 1837 og begrænsede vækstdrivere før jernbanernes gennembrud — den første store “mega-boble”.
Koncentration: AI ligner tidligere boblefaser
Et centralt chart sammenligner historiske koncentrationsbobler i aktiemarkedet: jernbaner, Nifty Fifty, TMT, japanske aktier, europæiske aktier og nutidens AI Big 10. Ifølge figuren er AI Big 10’s andel af markedsværdien tæt på historiske bobleniveauer, omkring 40 %. Harnett minder også om, at koncentration ikke er nyt: First Bank of the United States udgjorde i 1792 over 80 % af markedsværdien på Philadelphia Stock Exchange.
Den vigtige pointe er ikke, at AI nødvendigvis er en boble, der straks brister. Pointen er, at markedskoncentration altid har været et faresignal, når investorer presser en hel epokefortælling ind i få aktier. AI-temaet er dermed både den store vækstdriver og den store sårbarhed.
Fondsflows: tydelig derisking under overfladen
Harnett vender derefter til de seneste ugentlige fondsflows, og her bliver tonen markant mere forsigtig. Der var i ugen en tydelig bevægelse mod kontanter og obligationer:
55,0 mia. dollar gik til kontanter, 29,1 mia. dollar til obligationer, mens der var 2,0 mia. dollar ud af krypto, 3,0 mia. dollar ud af guld og 13,9 mia. dollar ud af aktier.
Inden for aktier var der især udstrømning fra amerikanske aktier: 17,2 mia. dollar ud af US equities, det største ugentlige outflow siden marts 2026. Men samtidig fortsatte tech med at tiltrække penge: 14,3 mia. dollar i inflow, hvilket ifølge Harnett peger mod et rekordstort tech-inflow på 152 mia. dollar år til dato.
Der er altså en interessant dobbelthed: investorer reducerer samlet aktierisiko, men bliver ved med at købe tech. Det forstærker koncentrationsrisikoen, fordi markedets risikovillighed ikke forsvinder bredt — den kanaliseres ind i det samme smalle tema.
Blandt sektorerne havde finansaktier 2,2 mia. dollar inflow, det største siden januar 2026. Telekom fik 2,4 mia. dollar inflow, det største siden august 2025. Omvendt havde energi 3,2 mia. dollar outflow, det største siden juli 2024, og materialer havde 6,8 mia. dollar outflow, det største siden marts 2026. Japan-aktier fik 1,9 mia. dollar inflow, det største i syv uger. Krypto havde 2,0 mia. dollar outflow, det største siden november 2025. Guld havde 3,0 mia. dollar outflow, syvende uge i træk med udstrømning og den længste stribe siden marts 2024. Investment grade-obligationer havde 17,2 mia. dollar inflow, 13. uge i træk, og high yield-obligationer havde 3,4 mia. dollar inflow, det største siden maj 2025.
Det mest bearish signal: BofA’s salgsindikator
Afslutningen er notatets vigtigste risikopointe. BofA’s bull/bear-indikator stiger til 9,5 fra 9,1 ugen før — tæt på et historisk ekstremt niveau. Ifølge teksten skyldes det blandt andet mere bullish hedgefond-positionering, obligationsflows til high yield og aktieflows til tech og healthcare.
Harnett fremhæver, at BofA’s Bull and Bear Indicator “sell signal” blev udløst 20. maj, og at der siden 2002 har været 17 sådanne salgssignaler. Historisk har de efterfølgende 2-3 måneder givet et gennemsnitligt tab for globale aktier på 2-3 %, med en hitrate på cirka 60 % og maksimale drawdowns på 15-20 %.
Det betyder ikke nødvendigvis, at et stort fald er nært forestående. Men det betyder, at Harnett ser markedet som sent i en euforisk fase, hvor positioneringen og flows gør aktier mere sårbare for skuffelser.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
