Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Formue

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Bruno Japp

mandag 31. august 2026 kl. 7:00

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Her gennemgår vi de aktier, som lige nu vækker opmærksomhed ud fra en teknisk synsvinkel. Det kan være ved en stigning op gennem en modstandslinje, et fald ned gennem en støttelinje, udbrud fra en trendkanal, en tilstand af overkøbt eller -solgt som følge af en hurtig stigning eller et hurtigt fald etc.

Ambu

Anbefaling: Sælg

Aktuel kurs: 70,50

Ambus ledelse anså selv onsdagens tredjekvartalsregnskab for stærkt, men investorerne havde en anden mening og sendte kursen ned med 15,8 pct. Kursfaldet afslutter brat udbruddet fra den faldende kurskanal, som Ambu har ligget i de seneste to år. Kursen er mere end halveret, siden aktien i august 2024 kostede lidt over 150 kr., men uden investorernes tillid kan faldet blive endnu større.

Zealand Pharma

Anbefaling: Hold

Aktuel kurs: 312,90

Shorthandlerne reducerede deres positioner i Zealand Pharma med 0,91 procentpoint i denne uge, men uden effekt på aktiekursen. Det vil det ganske givet få, hvis ugens store tilbagekøb er udtryk for en ændring i shorthandlernes syn på Zealand Pharma. De kontrollerer stadig 8,71 pct. af selskabets aktiekapital, og hvis de er på vej ud af de positioner, er der udsigt til nogle solide kurspåvirkende tilbagekøb.

Torm

Anbefaling: Hold

Aktuel kurs: 207,20

Torm er i denne uge brudt op gennem modstandslinjen ved kurs 196, og dermed fortsætter kursen den stigning, som startede i begyndelsen af juli. Den forsigtige investor afventer en stigning forbi kurstoppene ved 215 i første halvdel af maj, men for den lidt mere risikovillige investor kan et køb på nuværende tidspunkt godt forsvares.

Pandora

Anbefaling: Køb

Aktuel kurs: 854,00

Pandora er steget stejlt, siden aktien kunne købes for 435 kr. tilbage i marts. Den sidelæns bevægelse i kursintervallet 765-840 den seneste måned kunne derfor være et signal om, at investorerne har nået grænsen for, hvad de synes Pandora er værd. Men ugen sluttede med en stigning, som sendte Pandora op gennem loftet i det nævnte interval, så aktien har tilsyneladende stadig et kortsigtet potentiale.

Ørsted

Anbefaling: Sælg

Aktuel kurs: 139,25

Ørsted svinger betydeligt op og ned på kort sigt, men hvis man træder et skridt tilbage, viser der sig et mønster. Siden kursen toppede omkring 170 i maj, har den overordnede tendens været nedadgående. Ørsted nærmer sig nu loftet i den tre måneder lange faldende kurskanal, og det peger kraftigt i retning af et nyt kursfald.

DSV

Anbefaling: Køb

Aktuel kurs: 1373,00

DSV er langsom med at komme i gang med det rebound, som vi havde forventet efter det voldsomme kursfald hen over månedsskiftet jul/aug. Vi kan selvfølgelig have taget fejl, da vi kaldte kursfaldet overdrevent. Men vi fastholder indtil videre købsanbefalingen, da kursen dels ligger i bunden af en stigende kurskanal, og dels fordi DSV’s seneste kursbund i 1351 lå højere end den forrige i 1334.

Bruno Japp

Tidshorisont for anbefalinger: Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Ovenstående anbefalinger kan pga. den korte tidshorisont afvige fra vores anbefalinger med en længere tidshorisont andetsteds i ØU Formue. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en aktie kan være købs- eller salgsegnet på kort sigt uden at være det på længere sigt. Bemærk endvidere, at købs- og salgsanbefalingerne kun er vejledende.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank