Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Bruno Japp

mandag 27. oktober 2025 kl. 7:00

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Her gennemgår vi de aktier, som lige nu vækker opmærksomhed ud fra en teknisk synsvinkel. Det kan være ved en stigning op gennem en modstandslinje, et fald ned gennem en støttelinje, udbrud fra en trendkanal, en tilstand af overkøbt eller -solgt som følge af en hurtig stigning eller et hurtigt fald etc.

DSV
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 1385,00

DSV har været faldende siden starten af juni, men måske er nedturen ved at være slut efter den gode modtagelse af 3. kvartalsregnskabet, som sendte kursen 6,8 pct. op. DSV’s seneste kursbund (1273) var højere end den forrige (1264), og det er første gang i 4½ måneder, det er sket. Samtidig har aktiens styrke været stigende den seneste måned.

Schouw
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 628,00

Siden august har Schouw været holdt tilbage af modstanden ved kurs 610, men nu er denne modstand brudt. Det sker i forlængelse af en række stigende kursbunde, som indikerer en stigende underliggende efterspørgsel efter aktien. Det sker i takt med, at en mulig børsnotering af BioMar nærmer sig.

Solar
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 222,00

Solar havde mistet en tredjedel af sin værdi siden starten af juni, og nedturen så ud til at fortsætte. Men ved nærmere eftersyn ser vi en divergens mellem kurs og RSI14. Det betyder, at kursbundene ligger lavere og lavere, men bundene i RSI14 (som udtrykker aktiens styrke) er begyndt at arbejde sig opad. Det signal fik en kontant værdi i denne uge, hvor Solar steg 7 pct.

Novo Nordisk
Anbefaling: Sælg
Aktuel kurs: 342,10

Novo Nordisk Fonden benyttede i denne uge ejerskabet af 77,28 pct. af stemmerne i Novo Nordisk til at fyre hovedparten af Novo Nordisks bestyrelse. Investorernes reaktion var negativ, og det udtrykker i bedste fald usikkerhed omkring den nye bestyrelse med tidligere CEO Lars Rebien Sørensen i spidsen.

Nilfisk
Anbefaling: Sælg
Aktuel kurs: 111,20

Nilfisks stigning på 33 pct. i august/september toppede i kurs 118, og nu går det nedad igen. Kursfaldet på 4,7 pct. i tirsdags skete under den højeste omsætning siden den 2. september. Den aktuelle test af den netop gennembrudte støttelinje ved kurs 112 er naturlig, men vi forventer et fortsat fald til næste støttelinje, som ligger ved kurs 105.

Ringkjøbing Landbobank
Anbefaling: Sælg
Aktuel kurs: 1403,00

Ringkjøbing Landbobank aflagde 3. kvartalsregnskab i onsdags, og det udløste et kursfald på 3 pct. Dermed er investorerne begyndt at trække i land efter en stigning på 45 pct. fra april til august. Der er langt ned til næste støttelinje, som ligger ved kurs 1230.

Genmab Anbefaling: Sælg
Aktuel kurs: 1910,50

Genmabs imponerende kursstigning standsede i denne omgang ved kursniveauet omkring 2100 ligesom i marts 2024. Herfra faldt kursen 10 pct. på få dage, og det ligner forløbet i en række andre aktier med en kraftig kursstigning bag sig. Investorernes villighed til at betale høje priser for høje forventninger er aftagende.

Bruno Japp

Tidshorisont for anbefalinger: Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Ovenstående anbefalinger kan pga. den korte tidshorisont afvige fra vores anbefalinger med en længere tidshorisont andetsteds i ØU Formue. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en aktie kan være købs- eller salgsegnet på kort sigt uden at være det på længere sigt. Bemærk endvidere, at købs- og salgsanbefalingerne kun er vejledende.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank