Amagerbankens konkursbo mod staten

En af de absolut mest spektakulære retssager i kølvandet på finanskrisen udspiller sig i disse dage i Østre Landsret. Den ene kurator i konkursboet efter Amagerbanken kræver erstatning på 1,4 mia. kr. fra Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Vi gennemgår sagens substans.

Tilbageholdt Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet vital og central information for Amagerbankens bestyrelse og direktion om et kæmpestort ekstra hensættelsesbehov, lige før banken gennemførte en kapitalforhøjelse på 750 mio. kr.?

Eller med andre ord: Kunne en klarere melding om myndighedernes syn på Amagerbankens sundhedstilstand have stoppet banken allerede før kapitalforhøjelsen, så kreditorer og aktionærer havde undgået at tabe over én milliard kroner?

Faktum er, at Finansiel Stabilitet lå inde med egne detaljerede analyser og vurderinger allerede et halvt år før kapitalforhøjelsen, som konkluderede, at Amagerbanken sandsynligvis stod foran et ekstra hensættelsesbehov på mellem 1,7 mia. kr. og 2,5 mia. kr.

Sagen handler groft sagt om, hvorvidt Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet faktisk kommunikerede denne vurdering videre til bankens ledelse. Sekundært handler sagen om, hvorvidt de to myndigheder forvaltningsretsligt havde pligt til at fortælle bankens bestyrelse om deres syn på bankens sundhedstilstand.

Krav om tilførsel af 750 mio. kr.
Finansiel Stabilitet stillede som krav for at yde en statsgaranti under Bankpakke III, at der blev hentet nye 750 mio. kr., og at der kom to FS-udpegede bestyrelsesmedlemmer ind i Amagerbankens bestyrelse. Det blev Sten Hove og Steen Hemmingsen, hvor Hove senere blev adm. direktør for banken og gennemførte tabsnedskrivninger på 3,3 mia. kr. Derved var banken færdig og blev erklæret konkurs. Da der ikke længere var et statsligt redningsnet under banken, gav konkursen rystelser gennem den internationale finansverden, og internationale lånere smækkede pengekassen i for de danske banker.

Sagen er endnu et kapitel i den højdramatiske og opsigtsvækkende sag, der altså handler om, hvorvidt statsselskabet Finansiel Stabilitet indirekte var årsag til bankens konkurs, på et tidspunkt, hvor aktionærerne lige have skudt 750 friske millioner ind i banken.

Bemærkelsesværdigt var de to kuratorer i Amagerbankens konkursbo ikke enige om, hvorvidt statsselskabet og Finanstilsynet skulle trækkes i retten. Statens advokat, Kammeradvokatens Boris Frederiksen, som er den ene kurator, ønskede ikke at føre en erstatningssag mod staten. Kammeradvokaten er stadig den ene kurator i konkursboet. Initiativet til retssagen kommer fra den anden kurator, nemlig Jørgen Holst fra Århusbaserede Holst Advokater. Han har med opbakning fra de største kreditorer i Amagerbanken, blandt andet Garantifonden for indskydere, anlagt sag mod de to myndigheder.

Tidspunktet for Amagerbankens lukning er vigtig, fordi banken – før kapitalforhøjelsen – kunne være lukket i god ro og orden efter bankpakke I, hvor alle indskydere med indlån over 750.000 kr. havde fået alle deres penge. Fordi bankens bestyrelse ikke blev fuldt oplyst om Finansiel Stabilitets vurdering blev kapitalforhøjelsen gennemført.

Banken kom dermed under det senere Bankpakke III regime, hvor store indlånere tabte en del af deres indlån ved konkursen. Deres tab indgår i de 1,4 mia. kr., som konkursboet nu søger at hente hos staten, som altså søges gjort ansvarlig for den senere konkurs. Samlet set får staten dog en stor del af beløbet retur på grund af statens udlån til banken.

Efter det oplyste vil de fremlagte dokumenter under retssagen vise, at Amagerbankens bestyrelse op til kapitalforhøjelsen søgte at få Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet til at fremlægge deres fulde viden om deres opfattelse af eventuelle ekstra hensættelsesbehov.

Velkendt er det fra tidligere retssager, at Amagerbankens bestyrelse og ledelse ikke har fået forelagt de redegørelser og analyser, som Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet havde udarbejdet tidligere, og som endda var blevet drøftet med davæ-rende erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Et hovedelement i sagen er således, om disse analyser skulle have været fremlagt for Amagerbankens ledelse.

Vinder konkursboet sagen, vil kreditorernes dividende stige fra 90 procent til 100 procent. For tiden kører der en parallel retssag i Østre Landsret, hvor en aktionærgruppe har anlagt erstatningssag mod Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Begge sager fortsætter frem til fremlæggelse i Østre Landsret den 25. maj.