Ambitiøs strategiplan fra Danske Bank møder skepsis

Danske Banks nye topchef Chris Vogelzang har fremlagt en ny strategiplan for perioden frem til og med 2023, som næsten skal fordoble forrentningen af egenkapitalen til 9-10 procent i 2023. Men i første omgang møder planen skepsis blandt analytikere.

På papiret levede Danske Bank op til de forventninger til 3. kvartalsresultatet, som analytikerne i forvejen havde sat op. Basisresultatet før nedskrivninger blev faktisk bedre end forventet, med et overskud på 4113 mio. kr. mod analytikernes forventning på 4070 mio. kr., jvf. estimater indsamlet af Danske Bank.

Selve bundlinjen blev kun ødelagt lidt af større end forventede nedskrivninger på 170 mio. kr. Analytikerne forventede bogførte nedskrivninger på 173 mio. kr., men det blev til 343 mio. kr., alene baseret på betydelige nedskrivninger på store virksomhedskunder, ligesom i de foregående kvartaler. Samlet set missede banken resultatet før skat med 59 mio. kr. i forhold til analytikernes estimater. Over for Økonomisk Ugebrev peger flere analytikere på, at aktien umiddelbart efter regnskabet blev sendt ned af to årsager:

For det første er bankens udmeldte forventning til næste års overskud på moderate 5-6 procent af egenkapitalen, svarende til ca. 8-10 mia. kr. Det skal sammenholdes med analytikernes tidligere forventninger til et overskud på 13 mia. kr. i år og 12,5 mia. kr. næste år.

Altså markant lavere næste år end analytikernes forventning. Til gengæld ses det som en formildende omstændighed, at overskuddet groft sagt planlægges at falde på grund af investeringer i at skabe en stærkere bank på den lange bane. Der skal alene næste år investeres 1,5 til 2,0 mia. kr. i selve strategiplanen, som ledelsen selv kalder ”ambitiøs”.

”I 2020 skal vi stoppe den faldende trend ved at stabilisere de stigende omkostninger. Vi vil investere massivt i initiativer, som skal drive vores fremtidige performance. Mest afgørende bliver det at digitalisere vores kernekunders rejse,” sagde Chris Vogelzang på investorpræsentationen efter regnskabet .

Andre omkostningselementer, der trækker næste års overskud ned, er øgede nedskrivninger på udlån, fortsatte skred i de almindelige basisindtægter og yderligere omkostninger til compliance og hvidvask. Det oplyses, at fokus hidtil har været på det juridiske efterspil efter hvidvasksagen og sikring af et fuldstændigt compliance-setup. Fremadrettet kommer det mere til at handle om at integrere compliance i organisationen og at automatisere processerne mest muligt.

Chris Vogelzang oplyser også, at banken skal tilbage til mere omkostningsfokus, og at man på den korte bane vil forsøge at hente quick wins på ikkepersonaleomkostninger og supportfunktioner. Banken vil også søge at skabe øgede indtægter, på trods af forventninger om et fortsat pres på indtjeningsmarginalen og øgede fundingomkostninger.

Private Banking er strategisk indsatsområde
Eksempelvis er det for nylig udmeldt, at private wealth management-forretningen skal integreres i alle bankens forretningsenheder, så private banking, og investeringsydelser bliver spredt til alle bankens kunder, og altså ikke kun til velhaverne. Private banking ser dermed ud til at blive et af de store strategiske indsatsområder de kommende år, hvilket giver mening på grund af klare stordriftsfordele, især i et miljø med flere muligheder i digitale kunderejser og lav kapitalbinding.

Der skal hentes 5 mia. kr. i omkostningsbesparelser i forhold til 2019 og yderligere 2,5 mia. kr. fra engangsomkostninger i 2020, som ikke gentages. Hele to procentpoint af den ekstra egenkapitalforrentning i 2023 skal hentes fra indtægtsvækst, altså svarende til ekstra 3 mia. kr. på bundlinjen.

Banken erkender da også, at den øgede indtægt skal hentes i et vanskeligt markedsmiljø. Op til halvdelen af de ekstra indtægter på 3 mia. kr. spises dog af øgede lønomkostninger og stigende nedskrivninger, fremgår det af bankens strategiplan. Banken skriver, at strategiplanen forudsætter et uændret makroøkonomisk miljø, men også normalisering af tabshensættelser og en fortsat udbyttebetaling på 40-60 procent af årets overskud.

Banken skriver ikke noget særligt om den nye strategiplan i selve regnskabet, men den beskrives over ti sider i investorpræsentationen.

I en gennemgang af forudsætningerne bag strategiplanen (på side 47) oplyses det også, at der fra 2020 forventes bedre forhold på de finansielle markeder, at der ses udlånsvækst, normalisering af tabshensættelserne på ca. 0,10 procent af udlånet, og at omkostningerne vil stige ca. 2,5 procent årligt, baseret på øgede lønomkostninger. Og at asset under management vil bliver forøget, blandt andet via mere cross selling mellem bankens afdelinger. Analytikere påpeger, at strategiplanen synes at blive op ad bakke for bankens ledelse, og at den indeholder en stribe både løse og anstrengte antagelser, blandt andet om indholdet i digitaliseringsgevinsterne, et uændret makroøkonomisk miljø, markant øgede indtægter, antageligt blandt andet fra private banking og en kundetilfredshed blandt top 2, hvilket banken i dag er meget langt fra.

Under Q&A på investorpræsentationen påpegede analytiker Per Grønborg fra SEB, at bankens plan for at skære 20 procent af de samlede koncernomkostninger, svarende til 5 mia. kr., virker løs og uforklaret: ”Med den aktuelle kursudvikling efter regnskabet er det tydeligt, at markedet er skeptisk omkring de langsigtede ambitioner, og det ser ikke ud til, at der er den store tillid til jeres historie. Hvordan vil I skabe mere klarhed om den?” Chris Vogelzang svarede kort, at den øgede digitalisering i banken ventes at kunne skabe store besparelser i back- og middeloffice-funktioner.”

Udgangspunktet for Danske Bank er, at 3. kvartalsregnskabet viste pæn stabilitet på indtægtssiden. Blandt andet steg nettorenteindtægterne en lille smule i forhold til 2. kvartal. Nettogebyrindtægterne steg 400 mio. kr. på grund af ekstra konverteringsindtægter, og omkostningerne holdt sig nogenlunde uændret justeret for ekstra engangsomkostninger i 2. kvartal.

Bundlinjen er, at Danske Banks topledelse nu har lagt en plan for de kommende år, som virker usikker, men hvor der også er bedre muligheder for at overraske positivt end negativt end tidligere.

Børskurs på analysetidspunktet: 95,72 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 98,00

Læs tidligere analyser af Danske Bank her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Store udlånstab på store erhvervskunder
Danske Bank måtte også i årets tredje kvartal notere store udlånstab på store erhvervskunder (C&I), mens udlånstabene i de øvrige forretninger fortsat var historisk lave. I C&I blev der bogført nedskrivninger i kvartalet på 369 mio. kr., mod 300 mio. kr. og 221 mio. kr. de foregående to kvartaler. Banken oplyser, at nedskrivningerne skyldes såkaldte singlename-exposures, altså nogle få store engagementer indenfor olie- og offshore-industri.

Ved svagere økonomiske konjunkturer skal bankerne følge de nye nedskrivningsregler (IFRS9), hvor bankerne skal tilrette deres nedskrivninger efter fremtidige forventede tab. Og i et makro-økonomisk miljø med sværere konjunkturer vil sandsynligheden for udlånstab stige, og det vil efter reglerne også udløse øgede tabshensættelser, også selvom der ikke er direkte indikationer på det nu og her.

I Danske Banks model for at estimere fremtidige udlånstab er sandsynligheden for et ”downside scenario” senest forøget fra 15 procent til 30 procent, altså fordoblet. Det oplyses, at ”the purpose of using multiple scenarios is to model the nonlinear impact of assumptions about macroeconomic factors on the expected credit losses. The base case scenario enters with a probability of 60% (31 December 2018: 70%), the upside scenario with a probability of 10% (31 December 2018: 15%) and the downside scenario with a probability of 30% (31 December 2018: 15%).”