Fredag så vi på det amerikanske aktiemarked noget, der lignende et mini-krak eller oplægget til en større nedtur. Det vigtige Nasdaq 100 indeks endte nede med 3,5 procent efter – at have været nede 4,5 procent med en test af det lange vigtige 200 dages glidende gennemsnit. Vores holdning er, at dette kan have være en foreløbig bund, hvor køberne igen kommer tilbage, ligesom det er slet så mange gange tidligere ved tilbage i tiden, hvor ”buy-the-dip” har virket.
Er vi så overbeviste om, at det også sker denne gang? Slet ikke. Vi har to tech-papirer i ØUs Forsigtige Portefølje: Nvidia fald fredag fire procent, og er nu under vores stop loss på 210. ved brud ned gennem 200 dages glidende gennemsnit for Nasdaq 100, bliver den solgt. Den anden post, Tesla, holder fint stand med en lille kursfald på under én procent fredag. Den holder vi indtil videre.
Er man som investor tungt vægtet i tech, er det en rigtig god ide at holde øje med det lang glidende gennemsnit. Falder det på en daglukkekurs er helvede løs i Laksegade, og det kan meget vel være oplæg til et selvforstærkende udsalg, hvor der virkelige blive kø ved udgangen. Risikoen er, at investorerne vil køre et generelt risk off på alle aktier, blot for at reducere deres samlede risiko, og for at forebygge eventuelle kurstab på ikke-tech.
Vi ser aktuelt 70% sandsynlighed for, at techaktierne endnu ikke er færdige med at korrigere ned. Stemningen omkring tech virker meget negativ, også selvom fredag sluttede med én procent op for techaktierne. Vi vil over weekenden følge tech-aktierne i lørdags og søndagshandel.
Nedturen i tech har dog udløst en kolossal sektor rotation, hvor de professionelle trækker deres kapital over i sikre, stabile aktier og i obligationer. Det gav fredag en rigtig god dag på det danske aktiemarked, som jo er præget af mange defensive papirer, især inden for health care. Der var solide plusser fredag til Novo, Genmab, Carlsberg, Coloplast, Ambu og Royal Unibrew. Altså alle stabile defensive papirer, som nu betragtes som en mere sikker havn end tech.
I Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje er årsafkastet aktuelt 19,3 procent, selv efter minusser fredag til FLS, Vestas, NKT og Nvidia. Vi vil de næste uger særligt følge disse aktier, hvis de fortsætter med skride. Vi ser dem dog fortsat solide stærke cases, som alene sættes ned på grund af investorernes generelle risk-off. Ved selv små positive korrektioner, forventer vi hurtige comebacks til disse aktier. Vi vil derfor være tilbageholdende med at sælge ud af disse poster. De fleste øvrige poster i porteføljen er defensive, eksempelvis Novo, Coloplas og ALK.
Vi har 80 procent af kapitalen i arbejde, og det giver også mulighed for at gå på indkøb, så snart vi ser gode købsmuligheder. Aktuelt ser vi så mange fundamentale risici under overfladen, at vi vil tænke os om en ekstra gang, før vi køber nyt ind. Markedet har de seneste måneder ignoreret de mange risici, som er bygget op: højere renter og oliepriser, stigende inflation, øgede kreditspænd og en vigende makroøkonomi.
Hvis investorerne nu pludselig taget skyklapperne af, kan det komme til at gå meget galt. Og det kan let blive som kejserens nye klæder: han har jo slet ikke noget tøj på. Så vi kan let stå foran de vigtigste uger i år omkring vigtige investeringsbeslutninger.














