Analytikernes estimater for EPS 2026 (Earnings Per Share) var været på vej nedad i år, og denne uge fortsætter i samme spor. Der er kun syv stigninger, fire uændrede estimater og tretten fald.
A.P. Møller-Mærsks stigning på 43 pct. skiller sig ud i toppen af listen, men de store svingninger i foregående ugers estimater viser, at man ikke skal lægge for megen vægt på de kortsigtede ændringer for APM.
Mere stabilt har faldet i analytikernes forventning til årets EPS været for Novo Nordisk og Rockwool.
Begge selskaber får reduceret forventningerne med 4-5 pct. i denne uge, og dermed fortsætter den nedtur, som har varet hele året.
I bunden finder vi Zealand Pharma, DSV og Demant med tocifrede reduktioner i EPS-estimaterne. Alle tre selskaber er blevet straffet med tocifrede kursfald, men måske skiller DSV sig ud fra de andre.
DSV trækkes ned af generelle kursfald i transportsektoren, men en krise vil på længere sigt traditionelt begunstige de stærkeste. Og den gruppe hører DSV til. Indtil videre fastholder analytikerne en stigning i DSV’s EPS-estimat for 2027 på 68 pct.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: EPS står for Earnings Per Share og angiver, hvor meget en virksomhed tjener per aktie i fri handel. Første og anden spalte viser ændringer i analytikernes forventninger seneste uge og seneste måned. Tredje spalte viser den aktuelle forventning til selskabets EPS i indeværende regnskabsår. De følgende fire spalter viser, hvordan analytikernes forventning har været uge for uge gennem den seneste måned.
EPS bruges især i forbindelse med værdiansættelse. Når man dividerer aktiekursen med EPS, får man nøgletallet Price/Earnings (normalt forkortet P/E), der siger noget om, hvordan markedet vurderer fremtiden for selskabets indtjening. Selvom EPS er et vigtigt nøgletal, bør det altid ses i sammenhæng med andre oplysninger. F.eks. er det relevant, om væksten i EPS er bæredygtig, eller om den skyldes en enkeltstående begivenhed.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her












