A.P. Møller-Mærsk fortsætter sin sejrsgang hos analytikerne, som endnu engang hæver forventningerne til selskabets Earnings Per Share (EPS).
A.P. Møller-Mærsk skiller sig ud med en forøgelse af det forventede EPS i 2026 med 22 pct. Derudover kan kun tre selskaber levere fremgang.
Men stigningen hos de tre (ISS 0,3 pct., og FLS og Tryg 0,1 pct.) må betegnes som naturlige justeringer i et faldende aktiemarked, og det gør APM’s store stigning endnu mere bemærkelsesværdig.
Det bør dog også bemærkes, at selvom analytikernes estimater hæves for to selskaber og sænkes for fem selskaber (vi ser bort fra ændringer på 0,1 pct.), så er ændringerne i bunden af tabellen ikke dramatiske.
Pandora leverer en tilbagegang på 0,8 pct., og selvom det medfører en bundplacering, er det i sig selv kun en mindre justering.
Det gælder i endnu højere grad for Novo Nordisk (minus 0,5 pct.), samt Rockwool, Novonesis og Jyske bank. Det indikerer, at de fleste ulykker efterhånden er indregnet i analytikernes regneark.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: EPS står for Earnings Per Share, og angiver hvor meget en virksomhed tjener per aktie i fri handel. Første og anden spalte viser ændringer i analytikernes forventninger seneste uge og seneste måned. Tredje spalte viser den aktuelle forventning til selskabets EPS i indeværende regnskabsår. De følgende fire spalter viser hvordan analytikernes forventning har været uge for uge gennem den seneste måned.
EPS bruges især i forbindelse med værdiansættelse. Når man dividerer aktiekursen med EPS, får man nøgletallet Price/Earnings (normalt forkortet P/E), der siger noget om, hvordan markedet vurderer fremtiden for selskabets indtjening.
Selvom EPS er et vigtigt nøgletal, bør det altid ses i sammenhæng med andre oplysninger. F.eks. er det relevant om væksten i EPS er bæredygtig, eller om den skyldes en enkeltstående begivenhed.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her








