Oktober måned har et dårligt ry hos mange investorer, og analytikerestimaterne for Earnings Per Share i 2026 fulgte trop med reduktion i 17 selskaber og kun stigning hos fem selskaber.
På Black Monday (19. oktober 1987) faldt Dow Jones pludselig 22 pct. Og det store krak, som udløste en verdensomspændende krise i 1930’erne, fandt sted den 24. oktober 1929.
I år krakkede aktiemarkedet ikke i oktober, men det gjorde værdien af bitcoins med et fald på 16 pct.
Analytikernes stemning var heller ikke god i oktober, hvor de sænkede Earnings Per Share-estimaterne på 71 pct. af C25-aktierne, mens den blev hævet på 21 pct. af aktierne.
På kort sigt er minusserne også i overvægt. Den seneste uge er EPS-estimaterne faldet hos ti selskaber og steget hos seks selskaber.
Værst er det gået for Genmab, hvor analytikerne sænker estimaterne med 1 pct. i forhold til sidste uge, og 10,8 pct. i forhold til for en måned siden.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: EPS står for Earnings Per Share, og angiver hvor meget en virksomhed tjener per aktie i fri handel. Første og anden spalte viser ændringer i analytikernes forventninger seneste uge og seneste måned.
Tredje spalte viser den aktuelle forventning til selskabets EPS i indeværende regnskabsår. De følgende fire spalter viser hvordan analytikernes forventning har været uge for uge gennem den seneste måned.
EPS bruges især i forbindelse med værdiansættelse. Når man dividerer aktiekursen med EPS, får man nøgletallet Price/ Earnings (normalt forkortet P/E), der siger noget om, hvordan markedet vurderer fremtiden for selskabets indtjening.
Selvom EPS er et vigtigt nøgletal, bør det altid ses i sammenhæng med andre oplysninger. F.eks. er det relevant om væksten i EPS er bæredygtig, eller om den skyldes en enkeltstående begivenhed.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.






