Analytikerne har de seneste fire uger hævet forventningerne til de næste tolv måneders Earnings Per Share hos fem selskaber med mere end 10 pct.
I den anden ende af skalaen er der kun fire selskaber med sænkede forventninger i samme periode, og ændringen ligger i intervallet minus 0,4 til minus 3,2 pct.
Det fortæller om en markant opjustering af den generelle forventning til markedet indenfor den seneste måneds tid. Dette understreges af, at der ikke er noget sektorbestemt mønster i hverken de fem markante opjusteringer eller de fire nedjusteringer.
For opjusteringernes vedkommende tilhører Bavarian Nordic og Zealand Pharma ganske vist begge Health Care, men til gengæld er der meget lidt sammenfald med A.P. Møller-Mærsk, FLSmidth og Tryg, som heller ikke har nogen nævneværdig indbyrdes sammenhæng.
I bunden af tabellen er forskellen lige så tydelig. Her er Coloplast og Novonesis ganske vist begge Health Care-selskaber, men alligevel ganske langt fra hinanden. Og Jyske Bank og DSV skiller sig som bank og transportselskab ud fra hinanden.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






