Zealand Pharma skilte sig i sidste uge ud fra mængden med en stigning i analytikerestimaterne på 29,6 pct. Det kan forklares med forventninger om den positive børsmeddelelse, som blev en realitet sidste torsdag. Men optimismen har tilsyneladende ikke toppet endnu.
Analytikernes forventninger til Zealand Pharmas Earnings Per Share de næste tolv måneder fortsætter med at stige. Stigningen de seneste fire uger er nu øget til 47,1 pct., og den positive holdning deles tilsyneladende af meget store investorer.
I denne uge gennemførte Zealand Pharma således en hurtig aktieemission, som tilførte selskabet næsten 7 mia. kr. i ny kapital. Og det skete vel at mærke uden at kursen faldt, selvom den nye kapital blev tegnet med en rabat på ca. 4 pct. Det er et meget stærkt styrkesignal.
Dem savner analytikerne til gengæld i selskaberne Nordea, Torm og Tryg, som skiller sig ud i bunden af tabellen, som de eneste selskaber med en nedjustering af analytikerforventningerne de seneste fire uger.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






