Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk i 3 uger:
Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, inden kampagnen udløber 31/8
Analytikerestimaterne for selskabernes indtjening per aktie (EPS) justeres løbende, og overordnet har der været nogenlunde balance i justeringerne hen over sommeren med 10 opjusteringer og 12 nedjusteringer. Men enkelte ændringer skiller sig markant ud, da fire selskaber går deres egen vej med tocifrede ændringer.
Disse fire selskaber er A.P. Møller-Mærsk, Bavarian Nordic, NKT og Zealand Pharma, hvor analytikerestimaterne for alle fire selskaber er hævet med en tocifret procentsats. Vi lagde to af de fire selskaber (Zealand Pharma og NKT) i ØU Porteføljen i sidste uge.
Det tredje selskab, Bavarian Nordic, har i den forløbne uge skabt opmærksomhed omkring sig med et købstilbud på kurs 233. Med en forventet EPS på 17,49 handles Bavarian Nordic til en forventet Price/ Earnings på 13,3, og det anser langt de fleste for et urealistisk lavt nøgletal ved et overtagelsestilbud.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: EPS står for Earnings Per Share, og angiver hvor meget en virksomhed tjener per aktie i fri handel. Første spalte viser analytikernes aktuelle forventning til selskabets EPS i indeværende regnskabsår. De følgende fire spalter viser hvordan analytikernes forventning har været uge for uge gennem den seneste måned. Den sjette spalte viser i procent, hvordan analytikernes forventninger har ændret sig den seneste måned.
EPS bruges især i forbindelse med værdiansættelse. Når man dividerer aktiekursen med EPS, får man nøgletallet Price/ Earnings (normalt forkortet P/E), der siger noget om, hvordan markedet vurderer fremtiden for selskabets indtjening.
Selvom EPS er et vigtigt nøgletal, bør det altid ses i sammenhæng med andre oplysninger. F.eks. er det relevant om væksten i EPS er bæredygtig, eller om den skyldes en enkeltstående begivenhed.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.