Analytikerestimaterne har i den forløbne uge taget et skridt opad, når det gælder forventningerne til C25-selskabernes indtjening de næste tolv måneder. Hos 17 selskaber øges forventningerne, mens de sænkes hos 7 selskaber.
Største skridt opad tager Vestas Wind Systems, hvor forventningerne de seneste fire uger er hævet 4,6 pct. mod 3,0 pct. i sidste uge. Altså en stigning på 1,6 procentpoint svarende til 52 pct.
Næsten lige så godt klarer de to bryggerier Carlsberg og Royal Unibrew sig med stigninger på henholdsvis 40 pct. og 34 pct. På fjerdepladsen ligger GN Store Nord med en fremgang fra 2,3 pct. til 3,0 pct. Derunder er der kun marginale ændringer for de næste 13 selskaber med hævede forventninger indenfor de seneste fire uger.
I den anden ende af tabellen finder vi Torm, hvor der ganske vist ikke er sket ændringer i sidste uges estimatjustering på minus 4,0 pct. Men dengang havde både Demant og Zealand Pharma klaret sig dårligere, og indtog dermed de sidste to pladser.
Der er stadig bundplaceringer til Demant og Zealand, men små forbedringer hos begge selskaber har skubbet Torm til bunds.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.