GN Store Nord står for den største stigning i analytikerestimater for Earnings Per Share (EPS) den seneste uge med en stigning på 8,6 pct. Men Coloplast på andenpladsen er også interessant.
GN Store Nord blev behørigt belønnet for sit halvårsregnskab med en kursstigning på 20 pct., mens Coloplast har bevæget sig sidelæns siden midten af juni.
Det lyder kedeligt, men den sidelæns bevægelse er faktisk positiv set i lyset af et månedlangt kursfald.
Nu viser analytikernes estimater for Coloplasts EPS så småt stigende optimisme mht. selskabets indtjening, og det kan være forvarslet om en kommende kursstigning. I denne uge stiger Coloplasts forventede EPS med 3,3 pct., og dermed er nøgletallet på vej tilbage mod værdien for en måned siden.
Største tilbagegang står Rockwool for med et fald på 8,4 pct., og det harmonerer med et kursfald på 16,2 pct. i forbindelse med halvårsregnskabet.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: EPS står for Earnings Per Share, og angiver hvor meget en virksomhed tjener per aktie i fri handel.
Første spalte viser analytikernes aktuelle forventning til selskabets EPS i indeværende regnskabsår.
De følgende fire spalter viser hvordan analytikernes forventning har været uge for uge gennem den seneste måned. Den sjette spalte viser i procent, hvordan analytikernes forventninger har ændret sig den seneste måned.
EPS bruges især i forbindelse med værdiansættelse. Når man dividerer aktiekursen med EPS, får man nøgletallet Price/ Earnings (normalt forkortet P/E), der siger noget om, hvordan markedet vurderer fremtiden for selskabets indtjening.
Selvom EPS er et vigtigt nøgletal, bør det altid ses i sammenhæng med andre oplysninger. F.eks. er det relevant om væksten i EPS er bæredygtig, eller om den skyldes en enkeltstående begivenhed.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






