A.P. Møller-Mærsk tager i denne uge et usædvanligt stort spring væk fra næstsidstepladsen på listen over analytikernes Earnings Per Share (EPS) estimatændringer for de næste tolv måneder. Springet sender APM helt til tops.
I sidste uge forventede analytikerne, at A.P. Møller-Mærsk ville levere et negativt EPS på 4,7 kr. per aktie i 2025, men det er nu ændret til et positivt EPS på 10,3 kr. per aktie.
Hvis vi sammenligner ændringen i analytikerestimaterne for APM de seneste fire uger (+24,5 pct.) med ændringerne de seneste tolv uger (minus 51,5 pct.), ser vi en markant ændring af holdningen til APM, siden 3. kvartalsregnskabet blev offentliggjort den 31. oktober.
Regnskabet overraskede analytikerne positivt mht. både omsætning og indtjening, og det har tilsyneladende også løftet forventningerne til hele næste regnskabsår.
Næstsidstepladsen er overtaget af et andet shippingselskab, Torm, som synker til bunds fra en midterplacering i sidste uge.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tabellen viser, om aktieanalytikerne på det seneste har op- eller nedjusteret deres estimater for fremtidige overskud. I første søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste fire uger. Estimatet gælder overskuddet i løbet af de næste tolv måneder (NTM = Next Twelve Months) i forhold til den foregående periode på tolv måneder. Altså længden af et regnskabsår.
I anden søjle vises, hvor meget aktieanalytikerne har ændret deres estimater for hvert enkelt selskab de seneste tolv uger. I tredje søjle vises, hvilken vækst i overskud per aktie, som forventes fra 2023 til 2024. I fjerde søjle vises analytikernes forventning til EPS i 2024. I femte søjle vises, hvilken Price/Earnings aktieanalytikerne forventer for selskaberne i 2024.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






