Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Anerkendelse af ISS’ defensive kvaliteter

Steen Albrechtsen

mandag 02. juni 2025 kl. 11:40

Kasper Fangel
Topchef i ISS Kasper Fangel. Foto: Gregers Tycho

En god præstation i 1. kvartal og en udsigt til et godt 2. halvår er sammen med de defensive kvaliteter nok til at gøre den hårdt prøvede ISS aktie attraktiv i disse tider. Usikkerheden om afgørelsen i Deutsche Telekom-sagen spøger dog i kulisserne hen over sommermånederne.

ISS er kommet pænt fra land i år, og aktien har efter flere års dødvande leveret en stigning på rundt regnet 10 pct. siden starten af marts. Det indikerer, at ISS er på vej tilbage i varmen hos investorerne, og år-til-dato afkastet på 34 pct. viser med tydelighed, at noget er forandret hos ISS, og at investorerne ser anderledes på aktien end tidligere.

Efter et par rodede år under og efter corona er ISS i gang med at bevise sin dedikation til profitabilitet og returnering af kapital til aktionærerne. Der er udbetalt udbytte, og et stort aktietilbagekøbsprogram på 2,5 mia. kr. er sat i gang.

Den relativt kortfattede trading update for 1. kvartal viste, at ISS er kommet godt fra start med en organisk vækst på 4,3 pct., der var omkring 1 procentpoint bedre end konsensus. Væksten er i al overvejende grad drevet af prisstigninger.

Da ISS fastholder sin årsprognose på 4-6 pct. organisk vækst og allerede har leveret 4,3 pct. i årets formentlig ”sværeste” kvartal, behøver man ikke nogen stor lommeregner for at konkludere, at sandsynligheden for at lande i den øvre del af intervallet er god.

Trods den pæne fremgang i år kan aktien ikke anses som dyr, da estimaterne for 2026 og 2027 peger i retning af en indtjening per aktie på 18-20 kr. drevet af omsætningsvækst og annullering af egne aktier.

Price/Earnings vil dermed ved en uændret aktiekurs gå under 10 i løbet af næste år, hvilket er lavere end flere af konkurrenterne. Vort seneste kursmål på 190 er indenfor rækkevidde, og det kan alt taget i betragtning godt forsvares at løfte det til 200 med årets formentlig sværeste kvartal overstået.

Den største usikkerhed de næste par måneder vil være afgørelse af voldgiftssagen mod Deutsche Telekom, som er tæt på en afslutning med (de formentlig sidste) mundtlige høringer i juli måned.

Grundlæggende handler ISS som aktieinvestering stadig om en reprisning af aktien og dens defensive kvalitet efter en række år på sidelinjen med covid krise, omstruktureringer og strategijusteringer.

Opkøbsstrategien synes at være disciplineret og forsigtig, og det understøtter, at man ikke er imperiebygger, så en stor del af det frie cash flow sendes retur til aktionærerne. Af årets planlagte tilbagekøb på 2,5 mia. kr. resterer 1,75 mia. kr.

Formår ISS blot at levere moderat vækst omkring 5 pct. med en stabil margin lige over 5 pct., bør der være mere kurspotentiale over tid, hvor en P/E på 10-15 ikke synes dyrt med en genetableret investortillid.

Shortpositionerne i aktien er reduceret en smule de seneste måneder, men ligger stadig på 5,77 pct., hvilket er til den høje side alt taget i betragtning.

Konklusion

Aktuel kurs 176,50

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Køb Langsigtet kursmål (12 mdr.) 200,00

Steen Albrechtsen

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Iss - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Konsulent til Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling og Sundhedskartellets sekretariat, tidsbegrænset stilling
Region Hovedstaden
Konsulent til at styrke den finansielle sektors bidrag til samfundets sikkerhed, kritiske infrastruktur og beredskab
Region Hovedstanden
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden
Dygtig økonomikonsulent til økonomistyring på KU
Region Hovedstaden
Dygtig økonom til udvikling af økonomisk regulering af el og gas
Region Sjælland
Projektøkonom til EU-projekter på CBS
Region Hovedstaden
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Processtærk konsulent til økonomi og politik på Københavns Rådhus
Region Hovedstaden
Økonomipartner til økonomisk rådgivning i Center for Ejendomme
Region Hovedstaden
Konsulent til økonomi, data og analyse hos Uddannelse København
Region Hovedstaden
Controller til datamodeller og økonomistyring
Region Midt
Økonomikonsulent – Nysgerrig sparringspartner med økonomisk forståelse
Region Sjælland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank