Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Anmeldelse: Middelklassen svinder ind

Linda

lørdag 28. april 2018 kl. 14:29

Boganmeldelse: Den amerikanske middelklasse forsvinder i et dramatisk tempo og fører til et to-delt USA – mellem de rige og fattige. Det kan få negative konsekvenser. USA må indføre en europæisk-skandinavisk social model, lyder vurderingen fra MIT professor.

USA har gennem flere årtier udviklet en dualistisk økonomi, der bliver skarpere og skarpere opdelt mellem rige og fattige, mens middelklassen svinder mere og mere ind. Det har ført til et dualistisk juridisk system, hvor de rige betaler bøder, mens de fattige smides i fængsel, skriver økonomiprofessor Peter Temin, MIT universitetet i USA i sin seneste bog.

Med en så fyrig beskrivelse af en økonomisk udvikling vil mange straks betragte Temin som en venstresnoet borgerrettighedsforkæmper, især når bogen The Vanishing Middle Class argumenterer for, at den voksende ulighed i USA bunder i slaveriet og senere borgerkrigen mod slaveriet. Men selv om hans udgangspunkt måske skurrer i ørerne, så er hans analyse af udviklingen for middelklassen alligevel tankevækkende.

Middelklassen var nemlig afgørende for USA’s succes og velstandsudvikling i forrige århundrede. Den skabte den arbejdskraft, der gjorde USA i stand til at sejre i to verdenskrige, og den var grundlaget for USA’s økonomiske dominans i mere end et halvt århundrede efter Den anden Verdenskrig. Men mange i middelklassen har i dag besvær med at finde jobs, og den gennemsnitlige middelklasseborgers indtjening er ikke steget i 40 år.

Han udtrykker det ved median-indkomsten, som i 2014 var på 60.000 dollar for en familie på tre. Middelklassens andel af samfundets indtjening er faldet med 30 procent i de seneste 40 år. Al økonomisk fremgang er sket hos de 20 procent rigeste, mens de resterende 80 procent – middelstanden og de fattige – må nøjes med stagnation eller nedgang.

Han mener, at slaveriet og kampen mod slaveriet har skabt en racistisk holdning, der præger USA den dag i dag, og at det har været med til at skabe en underklasse, som toppen i det amerikanske samfund er revnende ligeglad med, ja, som nærmest er udviklet for derigennem at få en billig arbejdskraft til gavn til overklassen.

Det kan lyde som marxisme. Men Temin bygger sin analyse på Lewis-modellen, som blev udviklet af den britiske økonom A. Arthur Lewis i 1954, og som han senere fik en Nobel-pris for. Lewis mente, at udvikling altid sker i afgrænsede områder, og at de mere tilbagestående områder leverer billig arbejdskraft. Han talte om den kapitalistiske sektor og eksistenssektoren (primært landbruget). Værdierne skabes i den første, mens den anden sektor kun er optaget af overlevelse.

Temins pointe er, at hvis eksistenssektoren bliver for stor i et udviklet samfund, går det ud over hele samfundets udvikling. Problemet i de seneste årtier har været, at de øverste 20 procent med veluddannede personer i finans-, teknologi- og elektroniksektoren har kørt løbet, og de sidder på politik og meningsdannelsen – og i USA er denne sektor hovedsagelig hvid.

Det ironiske er, at mange hvide er sunket ned i den lave ende af samfundet, hvor de fleste sorte og spansktalende befinder sig. Først i 2016 gav de hvide i denne gruppe sig til kende – som støtter af Donald Trump.

Også i Tyskland ses en tilsvarende udvikling, dog mere ”civiliseret.” Udviklingen for de nederste 40 procent af befolkningen er gået i stå over de seneste 20 år. De har fået flere jobs, men til meget lave lønninger. Lurer oprøret under overfladen? spørger mange i Tyskland.

Det er hér, Temins analyse bliver meget politisk ukorrekt, for han hævder, at den amerikanske top direkte arbejder for at have en stor underklasse, der står i stampe, og sikrer at der altid er et stort udbud af arbejdskraft. Mange vil utvivlsomt affeje hans analyse, og han overser en væsentlig kendsgerning fra Kina: Hér er uligheden nok stor, men alle grupper i samfundet har haft fremgang.

Han har dog en væsentlig iagttagelse: Den teknologiske udvikling kan skubbe en stor befolkningsgruppe ud på en fløj, og i dag ser vi en tendens i den retning med robotter og digitaliseringen.

Hvad vil vi gøre ved dét? Hans løsning er, at USA skal indføre en europæ-isk-skandinavisk social model med bedre skoler for alle og med en bedre infrastruktur, og så skal demokratiet tages mere alvorligt, ligesom USA skal se værdien i diversiteten. Middel- og underklassen skal have et løft.

The Vanishing Middle Class, Peter Temin, 234 sider, MIT Press, Politikens Boghandel, 279 kr.

Hugo Gaarden

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank