Anmeldelse: ØK’s storhed og fald

Boganmeldelse: I mangen en asiatisk storby gør vrimlen af scootere og små motorcykler indtryk på den tilrejsende. Få ved, at det i vidt omfang er en dansk opfindelse: ØK promoverede de italienske Vespa-scootere og gjorde på den måde transportformen almindelig i Asien. Kompagniet satte store fodaftryk på Danmark og verden, selv om de fleste nulevende danskere mest forbinder det med nedturen og skandalerne.

Nu er ØK-navnet forsvundet helt, da den resterende del af det 118 år gamle selskab tog navn efter den eneste tilbageværende aktivitet: Flytteforretningen Santa Fe. Dermed kan Martin Iversen, lektor i økonomisk historie ved Københavns Universitet, fortælle den samlede historie. Det gør han medrivende i en bog, der trods sine 664 sider er hurtigt læst, og som med sine mange illustrationer også egner sig glimrende til f.eks. at ligge i en reception. Den grundlæggende historie er i virkeligheden også hurtigt fortalt: En af de mest begavede danske erhvervsfolk nogensinde – H.N. Andersen – så i slutningen af 1900-tallet den store fordel i vareudveksling mellem Asien og Europa.

Når de potentielle kunder til rederiet ikke straks selv så fordelen, byggede han i stedet utålmodigt selv sine egne virksomheder, f.eks. Aalborg Portland og Sojafabrikken, hvis indkøb eller færdigvarer så kunne fylde lastrummene. Da han samtidig var modig og havde evnen til at få investorer til at gå med, blev ØK i løbet af blot et par årtier landets største virksomhed.

Hurtig og spektakulær nedtur
Nedturen var lige så hurtig og spektakulær. Den begyndte i 70’erne. Verdenshandlen var modnet, og fordelen ved blot det at slå hurtigt til, var ikke længere så udpræget. Ledelsen af ØK så det ikke, og den fortsatte i stedet ufortrødent med at investere i nye og vidt forskellige aktiviteter, som den ikke selv havde nogen mulighed for at overskue, endsige lede.

På sin vis er der ikke så meget at lære af historien. Det er i dag god latin, at man skal koncentrere sig om den kerneforretning, man har forstand på. Men selv om konglomerater dengang var mere moderne, var de ikke hovedløse på den måde, som ØK var det til sidst. Man holdt sig til et begrænset antal aktiviteter, og de skulle helst understøtte hinanden. Det vidste allerede H.N. Andersen, og når han manglede penge til nye investeringer, solgte han gerne noget af det fra, som ikke længere passede ind i helheden.

Dén detalje synes hans efterfølgere at have overset. Mest udpræget gjaldt det måske Henning Sparsø, der ledede kompagniet i 70’erne og 80’erne. Han udtalte ved en lejlighed, at nye investeringer ikke skulle vurderes efter, om de passede ind i gruppen, men efter de finansielle resultater, de kunne give. Han må i fuld alvor have ment, at ØK pr. automatik kunne præstere som de bedste i enhver branche, og derfor fandt han heller ikke noget behov for at definere en mission for sit selskab.

ØK blev en selvejende institution
Skal man alligevel lære noget, er det, hvordan denne indbildskhed kan opstå. Som Martin Iversen anfører, udviklede ØK sig reelt til at være en selvejende institution, hvor man ikke stod til ansvar for investorerne. Kompagniet var et selvsupplerende system, hvor direktørerne blev rekrutteret blandt de trofaste ansatte, og hvor medlemmerne af bestyrelsen (eller bestyrelsesrådet, som det hed de første cirka 100 år) blev rekrutteret blandt nuvæ-rende og fratrådte direktører. På den måde blev den stærke virksomhedskultur således ikke blot et aktiv for ØK, men også en trussel. Virksomheden, der levede af at være åben for verden, lukkede sig samtidig om sig selv.

Blandt dem, der således kan læse Martin Iversens bog som en gyser, er aktionærer og ledelse i Novo Nordisk. Dette selskab har i dag en række fællestræk med ØK i 60’erne. Det har fantastiske økonomiske resultater, og det vækker beundring både herhjemme og ude i verden. Men det har også opbygget en selvfølelse, der f.eks. gør, at direktø-rer som en selvfølge bliver hentet i egne rækker. At det gik ilde for ØK er ikke ensbetydende med, at det også vil gå ilde for Novo Nordisk. Men når selskabet for tiden lider under, at man i høj grad har undervurderet en negativ udvikling på sit vigtigste marked, USA, kan det afspejle, at man er kommet til at stole for meget på eget held og egen dygtighed. Skråsikre udmeldinger fra direktører og bestyrelsesformand om den gyldne fremtid er ikke nødvendigvis et godt tegn.

læs hele udgivelsen her

Sten Thorup Kristensen

Martin Iversen: Udsyn – ØK, Danmark og verden. Udgivet på Lindhardt og Ringhof. 664 sider. Kan købes for 385 kr. på PlusBog.dk