Anmeldelse: På sporet efter den store strateg

Boganmeldelse: Der går stadig sagn om, hvordan IBM i sin tid fraskrev sig ejendomsretten til indmaden – styresystemet – i de første pc’er. Den gamle gigant havde ikke forestille sig den revolution, der var på vej, og overlod på den konto et enormt markedspotentiale til den lille virksomhed Microsoft. Der er imidlertid en mindre ukendt twist i den historie: Bill Gates og hans partnere havde heller ikke set det komme. De måtte i al hast ud at købe et styresystem, da de fik ordren fra IBM. Så det var faktisk ikke Microsoft, der opfandt det legendariske styresystem DOS.

Historien fremgår af en ny bog med den dobbelttydige titel ”Strategy Rules”. Bogen sammenfatter læren fra tre strategiske genier: Foruden Bill Gates er det Andy Grove fra Intel og nu afdøde Steve Jobs fra Apple. De tre har alle oplevet, at deres selskaber var verdens største, målt på markedsværdi. Forfatterne er to forskere, David B. Yoffie fra Harvard og Cusumano fra Massachusetts School of Engeneering, der har fulgt trekløveret gennem en årrække. Deres udgangspunkt er, at ledere i teknologiselskaber måske ikke er mere geniale end ledere i andre brancher. Men i kraft af den hastige udvikling er teknologibranchen ledelsesteoriens pendant til bananfluer: Der er så kort mellem generationerne, at man hurtigt får dyrket det bedste frem.

Gates, Grove og Jobs har det tilfælles, at de i modsætning til IBM og de fleste andre af datidens giganter hurtigt forstod, at der var en revolution på vej. På den anden side var det langt fra et rationale, de var alene om at forstå. Det er altså ikke på den måde, de skilte sig ud. Det er heller ikke ved, at de forstod fremtiden med nogen synderlig præcision. Steve Jobs har talrige svipsere blandt sine forudsigelser, og Andy Grove eksperimenterede i fem år med skiftende strategiske udmeldinger til aktiemarkedet, før han nåede frem til det, som skulle gøre Intel dominerende på sit felt: At man fokuserede helt og holdent på processorer, så man kunne sælge til alle producenter af computere, uden at være frygtet som konkurrent. Endelig var det heller ikke i kraft af deres karisma, de tre teknologibosser erobrede verden. Hvor de naturligvis er berømmede for alt, hvad de har skabt, mere end antydes det i bogen, at de på hver deres måde kunne gøre arbejdsdagen til en plage for dem, der var tæt på dem.

Hvis man skal sige kort, hvad der gjorde de tre unikke som topledere, så var det, at de på en gang var fremsynede – og også i stand til at korrigere retningen, når der kom nye oplysninger. Måske er det bedst illustreret ved Bill Gates: Selv om erkendelsen af vigtigheden af at sidde på styresystemet, der skaber rum til al anden software, ikke havde slået ham, før han fik ordren fra IBM, så gik det dog op for ham ved den lejlighed. Hvad han manglede i fremsynethed, vandt han ind igen ved sin pragmatisme. Den har han brugt mange gange senere, og faktisk har Microsoft sjældent skabt noget helt unikt. I stedet har man satset på sin power, til at tage en allerede eksisterende ide og bringe den ud til markedet i stor skala.

Denne Microsoftske fremgangsmåde fik Steve Jobs til at rynke på næsen. Hans motivation var at skabe det bedste. Det lykkedes i et antal tilfælde, og det var Apple-aktionærerne, der kom til at le sidst – eller i hvert fald senest. Apple er lige nu verdens mest værdifulde selskab. Men selskabets akilleshæl er, at dets unikke ideer har det med at blive planket af mere prosaiske konkurrenter – for så vidt angår den personlige computer med grafisk brugerflade, var det Microsoft med styresystemet Windows. Men netop den slags har gjort det nødvendigt for Apple at være pragmatisk på sin egen måde: Man må erkende det, når man bliver indhentet, og så søge nye jagtmarker, man kan være først på.

Bøger om strategi og topledelse kommer i en lind strøm, og ingen, der faktisk har et job, hvori de kan bruge inspirationen, kan nå at læse dem alle. Heller ikke selv om man nøjes med de gode bøger. Vi kan dog godt anbefale denne bog. Gates, Grove og Jobs er interessante, ikke blot fra et ledelsesperspektiv, men også fra et historisk perspektiv. Samtidig har forfatterne modet til at gøre det, som desværre er undtagelsen for biografier – nemlig at skrive respektfuldt, men samtidig ikke så det bliver et utroværdigt hyldelsesskrift, hvor læseren selv skal gætte sig frem til, hvad der bliver fortiet for den gode stemnings skyld.

læs hele udgivelsen her

Sten Thorup Kristensen

David B. Youffie og Michael A. Cusomano: Strategy Rules – five timeless lessons from Bill Gates, Andy Grove and Steve Jobs. Harper Business. 20,65 GBP fra Amazon.co.uk