Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

APM: Skou genskaber tillid. Nu kommer det svære

Linda

lørdag 17. december 2016 kl. 16:02

Den nye topchef Søren Skou har foreløbig genskabt tilliden til A.P. Møller-Mærsk.

Efter den forgangne uges kapitalmarkedsdag var aktien steget 44 procent på et halvt år. Mærsk-toppen skal nu levere fremragende eksekvering af mange vanskelige strategiske opgaver

Den forgangne uge blev en triumf for A.P. Møller-Mærsks nye topchef Søren Skou og hans CFO og chefstrateg Jakob Stausholm. Efter at koncernens hold af nye topledere havde forklaret deres strategi på en kapitalmarkedsdag steg aktiekursen med cirka ni procent i løbet af to dage.

Søren Skou har foreløbig formået at genskabe tilliden til koncernen. Da han tiltrådte den 23. juni i år var aktiekursen blevet mere end halveret siden begyndelsen af 2015. Nu har aktien genvundet en god del af det tabte. Torsdag var A.P. Møller-Mærsk over det seneste halve år, altså fra umiddelbart før Søren Skou blev topchef, steget 44 procent. Den står nu til at blive den C20-aktie, der har performet bedst i 2016.

Fremgangen for Mærsk-aktien kan kun til dels forklares med generel stigning for shipping- og olieaktier. Med stigningen overgår Mærsk både sine rivaler i containerbranchen, hvor for eksempel tyske Hapag-Lloyd (der som et af få containerrederier gav driftsoverskud i tredje kvartal) er steget 14 procent, og sine peers i oliebranchen, hvor Standard & Poor’s Exploration & Production Select Industry Index er steget 19 procent over de seneste seks måneder.

Mere handlekraft og ydmyghed
Kapitalmarkedsdagen understregede også, at koncernen nu drejer mere konsekvent hen mod en mere shareholder value-orienteret tankegang. Foreløbig er dagen blevet kronen på værket, hvor A.P. Møller-Mærsk har lagt op til drastiske forandringer. Ingredienserne i Søren Skous recept har foreløbig været en udskiftning på alle vigtige topposter i koncernen, lanceringen af en historisk restrukturering, der vil splitte de energirelaterede virksomheder fra, og gøre A.P. Møller-Mærsk til en langt mere integreret transport- og logistikvirksomhed, samt overtagelsen af Hamburg Süd, et af dansk erhvervshistories største opkøb.

På kapitalmarkedsdagen blev det helt klart, at der også kapitalmæssigt skal ske en omvæltning. A.P. Møller-Mærsk skal være mere forsigtig med kapitalen, efter i årevis at have investeret langt mere end andelen af dansk erhvervslivs samlede omsætning egentlig tilsiger. Der skal investeres langt mindre i nye skibe og anlæg, og den eksisterende kapacitet skal udnyttes bedre.

Endelig fremstår den nye ledelse mere handlekraftig, forandringslysten og ambitiøs men også mere ydmyg og åben, end man har været vant til fra A.P. Møller-Mærsk. Koncernen erkender, at den er udfordret digitalt og ikke blot af andre containerrederier. Også virksomheder som UPS, Federal Express og Amazon nævnes som fremtidige direkte konkurrenter. Truslen for disruption tages tilsyneladende meget alvorligt.

Fire store opgaver for Mærsk-toppen
Lanceringen af den nye ledelse og de nye planer har haft effekt. Men samtidig er det klart, at de virkeligt store opgaver forestår:

For det første skal fire virksomheder, der hidtil har været næsten selvstændige, nemlig Maersk Line, APM Terminals, Damco og Svitzer, integreres i en sammenhængende og mere moderne transport- og logistikorganisation, og den proces skal give milliarder i synergigevinster. Integrationen er på mange måder et eksperiment, og det er ikke umiddelbart klart, at den vil gøre hele koncernen mindre kompleks eller ubetinget behage kunder (eller medarbejdere) i hver af disse virksomheder.

For det andet skal et meget stort opkøb, Hamburg Süd, samtidig integreres hurtigt og effektivt i denne organisation. Store overtagelser som for eksempel af P&O Nedlloyd har tidligere medført betydelige tab af markedsandele og udtalte itproblemer i Maersk Line.

For det tredje skal A.P. Møller-Mærsk med udspaltningen eller salget af de energirelaterede virksomheder, Maersk Oil, Maersk Drilling, Maersk Tankers og Maersk Supply Service gennemføre Danmarkshistoriens største og mest komplicerede virksomhedshandel. Der skal ske frasalg, børsnotering, joint venture eller fusion af hver af energivirksomhederne, samtidig med at A.P. Møller-Mærsks unoterede ejer, A. P. Møller Holding, så vidt muligt beholder afgørende indflydelse i de udspaltede virksomheder.

Og for det fjerde har Søren Skou stillet i udsigt, at overkapaciteten i containerbranchen kan være nedbragt betydeligt i 2022. Andre branchekilder er noget mere skeptiske.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen

Læs tidligere analyser af A.P. Møller-Mærsk her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank