Bankernes ”ledelsesmæssige skøn” for ekstra tabshensættelser dækker reelt over ekstra hensættelser, bankledelsen ikke kan finde dårlige kunder at hæfte på. De er et relevant regnskabsmæssigt greb i tider med pludselige og drastiske ændringer i omverdenen. De eksploderede under Covid, men er ikke faldet igen bagefter. I stedet har bankerne skjult dem under nye navne. Hvornår kommer den milliardstore skjulte kapitalbuffer aktionærerne til gode, spørger finansanalytiker Per Grønborg.
Da Basel II reglerne skulle rulles ud, var et overordnet budskab objektivitet og ikke forsigtighed. Det skulle alene hensættes på kunder, hvor der var objektiv indikation på værdiforringelse. Der blev talt om defaults sandsynligheder på mindst 50 pct., før der skulle hensættes. Tidligere kollektive hensættelser skulle ikke længere forekomme.
Billedet ændrede sig gradvist op igennem slutningen af 2010’erne, drevet af problemer i landbruget, hvor banker atter begyndte at foretage kollektive hensættelser baseret på tematiske emner. De blev benævnt ledelsesmæssige skøn eller post-model adjustments.
Bankernes ledelsesmæssige skøn for ekstrahensættelser eksploderede, da Covid ramte. En pludselig betydelig ekstern faktor, der ramte over-night, og som dramatisk kunne ændre kunders bonitet. Men det var svært at afgøre præcist hvem, der ville blive ramt, og med hvor meget. Derfor var den væsentligste del af de hensættelser, bankerne foretog i 2020, ledelsesmæssige skøn.
Hensættelser øremærket Corona
Den overordnede idé med ledelsesmæssige skøn er, at de skal fordeles på enkelte kunder hurtigst muligt. Men da vi stod i efteråret 2021, og Corona var et overstået kapital, havde bankerne stadig store hensættelser øremærket temaet Corona.
Den forsigtige tilgang, man havde taget i 2020, viste sig at være alt for konservativ. Bankerne havde brugt en begrænset del af de ledelsesmæssige skøn til at dække ”rigtige” tab eller objektive hensættelsesbehov. Umiddelbart skulle man tro, at bankerne derfor ville indtægtsføre de betydelige ledelsesmæssige skøn i 2021-årsregnskabet. De kunne ikke længere retfærdiggøres.
Bankerne har løbende specificeret, hvilke temaer deres ledelsesmæssige skøn skal afdække. F.eks. havde Spar Nord et ledelsesmæssig skøn på Covid-19, der toppede i 346 mio. kr. i 3. kvartal 2021. Derefter nedbringes det hastigt, men til gengæld bygges et ledelsesmæssigt skøn op til inflation, lav vækst og ejendomspriser, som siden muterer til yderligere to underkategorier: Erhvervsejendomme og ESG.
Det samlede ledelsesmæssige skøn til disse poster er nu nået op på 682 mio. kr. – næsten dobbelt op af, hvad Covid-19 skønnet toppede på.
Er det eksakt videnskab, der ligger bag? Nogle banker, f.eks. Spar Nord, justerer de enkelte poster på kvartalsvis basis, mens f.eks. Sydbank har haft et uændret ledelsesmæssigt skøn på 500 mio. kr. i tre år.
I nogle banker synes tilgangen at være mere akademisk end hos andre. Sandheden er nok, at størrelsen på det ledelsesmæssige skøn i meget høj grad bestemmes af, hvad ledelsen vil vise.
Hvorfor var bankerne så uvillige til blot at indtægtsføre de ikke længere nødvendige ledelsesmæssige skøn?
Er gæt kunne være, at bankledelserne har indset, at deres aktiekurser ikke fik meget belønning for store engangsindtægter – specielt ikke, hvis man holdt tilbage på udbyttebetalingerne, hvilket Finanstilsynet pressede bankerne til at gøre.
En logisk konklusion vil i så fald være, at man bibeholdt nogle ledelsesmæssige skøn – blot i ny forklædning. De kunne komme til nytte den dag, kredittab igen blev et tema, hvad de reelt ikke har været siden finanskrisen. Stigningen i kredittabene under Corona var mest ledelsesmæssige skøn, der aldrig blev brug for, men stadig står på bankernes balance blot forklædt med nye navne.
Det kunne betyde, at når den næste kreditkrise rammer bankerne, vil de have en betydelig buffer til at imødegå de første mange tab. Derfor er jeg ikke specielt bekymret for, at kredittab bliver et tema for bankerne på den korte bane. Faktisk ser analytikernes forecasts på kredittab efter min mening forsat yderst konservative ud. Problemet er blot, at aktiekurserne sjældent belønnes for positive overraskelser fra kredittab.
Per Grønborg
Per Grønborg ejer aktier i Spar Nord
