Bankerne kom helskindet gennem corona-året, men…

På forhånd er forventningen til bankregnskaberne for årets sidste kvartal solide, ikke mindst efter at Jyske Bank for nylig kom med en opjustering. Men 2021 tegner mere mudret, ikke mindst på grund af udsigt til stigende udlånstab.

Jyske Bank kom for nylig med en solid opjustering af årsforventningen for 2020, fra tidligere 1,0-1,5 mia. kr. til ca. 1,6 mia. kr. efter skat.

Det forklares i børsmeddelelsen, at nedskrivningerne ventes at lande på nul, omkostningerne er faldet i kølvandet på færre ansatte, og at der ses nettorenteindtægter i kvartalet på 1,2 mia. kr., hvilket er 5 procent lavere end samme periode forrige år. Til gengæld ligger det også i kortene, at der i kvartalet er bogført solide kursgevinster på aktier og obligationer samt pæne indtægter på værdipapirhandel og konverteringsaktivitet.

I hvert fald står det fast, at de danske banker har kørt gennem 2020 stort set uden skrammer fra coronakrisen. Og det er især fordi de fleste ulykker er aflyst eller udskudt: De store virksomheder har stort set klaret sig gennem krisen, særligt indenfor medicin, medtech, fødevarer og byggeri og anlæg.

En tålmodig stat
For SMV-virksomhederne er de finansielle ulykker udskudt af statens forlængede betalingsfrister for A-skat og moms. Analytikerne forventer, at der vil komme en konkursbølge i erhvervslivets underskov til efteråret, som vil ramme bankerne, men i endnu højere grad statens pengekasse i form af tab.

Rådgivere vurderer, at en del SMV-virksomheder anvender de statslige lån til at tilbagebetale banken for at undgå, at bankerne senere lukker dem ned. Forventningen er altså, at staten vil være en mere tålmodig långiver.

Under alle omstændigheder ses nu et 4. kvartal med solide kursgevinster og gevinster fra lånekonverteringer og værdipapirhandel, mens de underliggende indtjeningskomponenter er langt mere usikre.

To store byggeklodser i indtjeningsbilledet for 2021 er relativt usikre: For det første udviklingen i nettorenteindtægter, hvor data fra Nationalbanken viser, at bankernes samlede indenlandske udlån sidste år dykkede fra knap 1180 mia. kr. til godt 1100 mia. kr. Modsat steg realkredittens samlede udlån fra 2775 mia. kr. til 2875 mia. kr.

Samtidig er udlånsmarginalerne fortsat under pres. Den gennemsnitlige udlånsrente til erhverv er hen over 2020 sivet fra 2,2 procent til 2,0 procent, og for private husholdninger er marginalen dykket fra 3,8 procent til 3,5 procent.

Hertil kommer, at også de gennemsnitlige bidragssatser er vigende. Ifølge rådgiver René Poulsen fra Realråd skyldes faldet i bidragssatserne, at danskernes friværdier er steget, og det har givet anledning til, at bidragssatserne er rykket ned i billigere pantkategorier: ”De stigende vurderinger betyder, at belåningsgraden falder, og det udløser lavere bidragssatser. Eksempelvis har vi erfaret, at Realkredit Danmark af egen vilje nedsætter bidragssatserne, fordi deres ”skrivebordvurderinger” stiger. Det bliver spændende at se, når det går den anden vej. For så kan de jo ikke bare hæve satserne, men skal varsle det først.”

Tvivl om hensættelser
Den anden store joker er udviklingen i bankernes tabshensættelser. På den ene side er der næppe tvivl om, at banker ikke har konstateret flere faktiske usikre udlån og egentlige tab de seneste kvartaler, og at de mener, at de store ekstra hensættelser i 4. kvartal dækker det hele.

På den anden side presser Finanstilsynet på for at få bankerne til at indrette sig på de nye hensættelsesregler, hvorefter der skal hensættes ud fra en risikovurdering af de fremtidige konjunkturer. Tilsynet har i en tidligere undersøgelse påpeget, at bankerne ikke har indregnet tilstrækkelige risici i opgørelse af hensættelserne:

”Finanstilsynet forventede, at institutterne i løbet af andet kvartal 2020 i højere grad ville udnytte muligheden for at identificere et øget nedskrivningsbehov på enkeltkundeniveau eller ved analytisk tilgang til hel eller delvis afløsning af de ledelsesmæssige skøn. Det er kun sket i begrænset omfang. En væsentlig årsag er de store statslige støtteordninger, herunder udskudte skattebetalinger, som staten ikke tilsvarende ville give ved almindelige konjunkturtilbageslag. Støtteordningerne har gjort det vanskeligere for institutterne at identificere, hvor hårdt ramt de enkelte kunder er af COVID-19-krisen,” skriver tilsynet.

Morten W. Langer