Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Bavarian Nordic stiger på store forventninger

Bruno Japp

mandag 30. august 2021 kl. 14:14

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 17.250,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 18.055,00
APM’s mislykkede forsøg på at komme forbi kurs 18.500 sendte kursen ned til niveauet ved kurs 17.000 fra juli. Et fald under den grænse bringer APM indenfor rækkevidde af en salgsanbefaling.

Ambu – Sælg Aktuel kurs: 185,55
Ambu har fortsat sit bratte fald ned gennem støttelinjen ved kurs 215, og RSI14-værdien er nået ned på 29. Det kan medføre en korrektion den kommende uge, og det vil være en salgsmulighed.

Bavarian Nordic – Køb Aktuel kurs: 303,60
Bavarian Nordics start på fase 2 i udviklingen af en Covid-19 vaccine blev belønnet med en kursstigning på 12 procent. Kursen kan komme meget højere op, men husk at risikoen er betydelig.

Carlsberg B – Sælg Aktuel kurs: 1097,50
Carlsbergs seneste top blev sat lige over bunden i intervallet 1120-1185, men derefter faldt kursen til en ny bund. Det lægger op til nye kursfald i en svag aktie. Vi siger derfor Sælg.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 579,00
Chr. Hansen kommer langsomt nærmere modstandslinjen ved kurs 600, og dermed får vi snart svaret på, om Chr. Hansen er en købskandidat. Indtil da bør den følges fra sidelinjen.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 1095,50
Coloplasts fald fra kurstoppen i 1183 har endnu ikke nået en størrelse, hvor det tænder advarselslamperne. Det kommer trods alt i forlængelse af en stigning på over 20 procent.

Danske Bank – Sælg Aktuel kurs: 109,55
Danske Bank ligger solidt placeret i en faldende kurskanal, og med en kurs under både 20 og 60 dages glidende gennemsnit gives på kort sigt ikke meget håb.

Demant – Hold Aktuel kurs: 356,40
Demants seneste kursfald var bekymrende stort, og nu testes 60 dages glidende gennemsnit i 359. Aktiens styrke er lav, og Demant ligger på grænsen til en salgsanbefaling.

DSV – Køb Aktuel kurs: 1589,00
DSV bevæger sig sidelæns på niveau med kurstoppen i 1600, som blev sat i sidste uge. Vi er lidt skeptiske overfor den aktuelle kurs, men en RSI14-værdi mellem 60 og 70 taler imod vores tvivl.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 220,40
FLSmidths kursmæssige nedtur ved købet af ThyssenKrupps minevirksomhed er tilsyneladende ikke slut endnu. Men nu rammer FLSmidth en støttelinje ved kurs 215, så på kort sigt siger vi Hold.

Genmab – Køb Aktuel kurs: 2990,00
Genmab fortsætter ufortrødent opad med stigende kurstoppe og -bunde i en fin balance. Der er ikke noget indenfor en overskuelig fremtid, som tyder på en afslutning af stigningen.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 475,40
GN Store Nords Hold-anbefaling kan blive en kortvarig fornøjelse. Den skyldes, at kursen er nået ned til en støttelinje ved 465, men omsætningen under det foregående fald har været faretruende høj.

H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 183,45
Lundbeck deler skæbne med GN Store Nord mht. et stort fald under høj omsætning. Men for Lundbecks vedkommende ligger kursen nu så tæt på bunden i efteråret 2020, at en ny bund er sandsynlig.

ISS – Hold Aktuel kurs: 142,95
ISS’s seneste kurstop lå lavere end den forrige, og det er altid et advarselssignal. For ISS medførte det et fald til en ny bund ved støttelinjen 140. Et fald under den grænse udløser en salgsanbefaling.

Netcompany – Køb Aktuel kurs: 816,50
Netcompany satte i denne uge en ny kurstop, og den følgende korrektion nedad sænkede RSI14 fra 78 til 60. Dermed bør korrektionen være overstået for denne gang, og der er fri bane opad.

Novo Nordisk B – Køb Aktuel kurs: 645,00
Novo Nordisk har opereret med RSI14-værdier helt oppe i nærheden af 90, og det er dybt inde i overkøbt-territoriet. Nu er værdien faldet til 60, og dermed er aktien igen på købslisten.

Novozymes B – Køb Aktuel kurs: 508,00
Novozymes sætter stabilt nye kurstoppe, og kursbundene følger med. Det er et klassisk mønster for en aktie i solid uptrend, og det forsyner Novozymes med en købsanbefaling.

Pandora – Sælg Aktuel kurs: 761,20
Pandora fortsætter nedad, og nu bliver billedet af en ”rounding top” (et omvendt U) stadig tydeligere. Næste støtte er det lange 250 dages glidende gennemsnit i 661.

Rockwool – Hold Aktuel kurs: 3384,00
Rockwool ligger stadig under den lille dobbelt-top ved kurs 3435, og styrken i aktien er moderat. Men ugen sluttede med optakten til et nyt angreb på kurs 3435, så Hold indtil videre.

Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 808,80
Royal Unibrew steg pænt efter det bratte fald fra kurs 852 til 790, men det ligner i bedste fald optakten til en sidelæns bevægelse i niveauet 810-830. Det rækker kun til en Hold-anbefaling.

SimCorp – Køb Aktuel kurs: 852,60
SimCorps styrke er ikke imponerende med en RSI14-værdi i niveauet 45-65. Men kursen arbejder sig alligevel langsomt opad i en stigende kurskanal, så vi fastholder købsanbefalingen.

Tryg – Køb Aktuel kurs: 157,45
Tryg er faldet lidt tilbage efter udbruddet fra det sidelæns interval 130-157, og nu testes den brudte grænse ved kurs 157. Indtil videre forventer vi, at Tryg standser faldet på den rigtige side af kurs 157.

Vestas Wind Systems – Køb Aktuel kurs: 254,80
Vestas er i gang med at bryde op gennem loftet i sin månedlange trekant med faldende kurstoppe og stigende kursbunde. Et køb kan forsvares på dette tidspunkt, men den forsigtige venter lidt endnu.

Ørsted – Køb Aktuel kurs: 993,80
Ørsted er faldet tilbage efter den hurtige stigning til kurs 1048, men det er sket under en lav omsætning. Vi havde gerne set en lidt højere omsætning i aktien under stigningen, men et køb kan forsvares.

Bruno Japp

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank