Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Den bedste bestyrelsesbog for SMV

Linda

lørdag 21. maj 2016 kl. 17:50

Anmeldelse: Bogen ”Ny i Bestyrelsen” med undertitlen ”En introduktion til mod, magt, mening, medansvar og mavefornemmelse i bestyrelsesarbejdet” er en anderledes håndbog om bestyrelsesarbejde i mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder. Den er især anderledes på to måder: For det første er den skrevet af en praktiker, som har mere erfaring med problemramte virksomheder end de fleste andre. Det er altså alt andet end en teoribog, som der findes mange af, skrevet af konsulenter, handelshøjskolefolk og traditionelle jurister.

For det andet er det en meget personlig bog, hvor forfatteren giver meget af sig selv, både når det gælder holdninger, beskrivelser og skrivestil.

Advokat Ole Borch fra BechBruun er ikke en af de advokater, som har sin erfaring fra nogle få advokatbestyrelsesposter i going concern-virksomheder uden de store bølgeskvulp. Som konkursadvokat i flere årtier har han befundet sig i orkanens øje og oplevet hundredevis af konkursramte eller nødlidende virksomheder, som skulle helt eller delvist reddes eller aflives.

Han har altså fra første parket set, hvordan bestyrelser ikke har været dygtige nok, og hvor de svigtede. Han har også oplevet – og deltaget – i bestyrelsesarbejde i krisesituationer, hvor der skulle træffes lynhurtige og livsvigtige beslutninger den ene eller anden vej.

Ole Borch skriver i en epilog under overskriften ”Hvorfor har jeg skrevet denne bog?” Og svaret lyder som følger: ”Fordi jeg havde lyst til at skrive den, og fordi jeg synes, den manglede. Over 30 års erfaringer fra ledelsesarbejde i over 300 primært små og mellemstore virksomheder har givet mig endog stor lyst til at prøve at lade mine – både gode og knap så gode – erfaringer tilflyde mindre erfarne bestyrelsesmedlemmer i små og mellemstore virksomheder.”

Ole Borch har formået at begå en bog, som aldrig bliver kedelig og som ikke over lange passager fortaber sig i kedelige formalia. Den balancerer glimrende mellem praktisk bestyrelsesarbejde i den virkelige verden, og nogle af de formelle spilleregler, som man ikke kan komme udenom.

Forfatteren giver også gode råd til de kommende bestyrelsesmedlemmer. Ikke kun om, hvad man kan forvente af deres indsigt, men også hvad de skal forvente af selskaberne og deres bestyrelser. Ole Borch skriver ”at blive opfordret til sit første medlemskab af en bestyrelse er en forfremmelse. Det kan man glæde sig over, men der er ingen roser uden torne. Når man kommer i ledelsen, kommer man i en position, hvor man skal være med til at tage de svære beslutninger. De beslutninger, som påvirker, og for nogle påvirker negativt. Vælger man at acceptere en ledelsespost, vælger man samtidig at tage ansvar for at skulle tage sådanne beslutninger.”

Bogen præges af, at forfatteren har oplevet mange virksomheder, hvor bestyrelsen afsporede virksomheden. Fokus er derfor blandt andet meget på, hvordan man undgår denne situation. Det handler blandt andet om at forstå og forholde sig kritisk til regnskabet. Det handler også om at forstå revisors rolle og nærlæse revisionsprotokollen, altså revisors interne meddelelsesbog til bestyrelsen.

Afgørende viden for bestyrelsesmedlemmer
Alt dette er afgørende viden for bestyrelsesmedlemmer, der er indstillet på at virksomheden, de sidder i bestyrelsen for, ikke skal køre af sporet, med tilhørende risiko for bestyrelsesansvar, tab af omdømme og måske privatøkonomiske tab.

Bogen indeholder også nogle rigtige gode afsnit om praktisk bestyrelsesarbejde, beskrevet helt nede på jorden. Og afsnit om likviditet og ”cash is king” er nærmest ”must” læsning for uerfarne bestyrelsesmedlemmer, som i starten af bestyrelseskarrieren har svært ved at prioritere mellem meget vigtige fokuspunkter og mindre vigtige oplysninger. Ja, rigtig mange virksomheder gik under finanskrisen konkurs, fordi de løb tør for likviditet, og fordi banken havde smækket pengekassen i.

Bogen er i passager endda, trods det lidt tørre emne, også underholdende med personlige anekdoter. Om vigtigheden af ledelsens klare og tydelige kommunikation henvises til Matthæusevangeliet kapital 5, hvori det hedder: ”Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad, der er ud over det, er af det onde.”

Og det understreges at ”fejl forbedrer” fortalt gennem en anekdote med en pointe om, at den, der ikke laver fejl, laver for lidt. Og den, der gentager en fejl, har et problem. Anekdoter er der flere af, men med nyttige pointer, som siger noget om, hvordan man bør forholde sig til bestyrelsesarbejdet.

ST
Ny i bestyrelsen, Ole Borch, 161 sider, 2015, Forlaget Frydenlund

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Business Analyst
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Nyt job
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank