Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

B&O: Luksus-brand truet i mulig ny strategi

Linda

lørdag 15. oktober 2016 kl. 16:54

Efterårets to tv-lanceringer kan blive afgørende for, om Bang & Olufsens luksus-hovedmærke kan fortsætte i sin nuværende form, eller om koncernen skal satse meget mere på succesbrandet B&O Play. En ny strategi er sandsynlig inden årets udgang.

Lanceringen af de to nye Bang & Olufsen-fjernsyn BeoVision 14 og BeoVision Horizon her i efter-året kan blive knald eller fald for Bang & Olufsens luksusorienterede hovedbrand. Mens premiummærket B&O Play udviser stærk vækst og stigende profitabilitet, har Bang & Olufsens luksusmærke været inde i en markant nedtur hidtil i år. Denne tendens blev understreget i regnskabet for første kvartal af regnskabsåret 2016/17, der viste et underskud på 87 mio. kr. før skat.

Kvartalsmeddelelsen førte umiddelbart til en lille kursstigning: Fra 69,5 lige før offentliggørelsen til 71,5 fredag eftermiddag. Dermed er aktien over det seneste år steget med mere end 50 procent. De nye tv-lanceringer vil afgøre, om den gode stemning holder. “Hvis salgssuccesen for de nye tv-modeller udebliver, vil fundamentet under B&O’s salgs- og indtjeningsprognose for regnskabsåret 2016/17 slå revner,” skriver Sydbank i en kommentar.

Prognosen lyder på moderat vækst for hele koncernen og et underliggende EBITDAC (Earnings Before Interest, Tax, Depreciations, Amortizations and Capitalizations) på 14 mio. kr. Et EBITDAC af så beskeden størrelse vil sandsynligvis betyde negativ bundlinje.

Efter al sandsynlighed er det dog ikke kun bundlinjen, der kan blive truet af en eventuel fiasko for de nye tv-modeller, sådan som Sydbank forudser. Der kan også blive stillet et alvorligt spørgsmålstegn ved fremtiden for mærket “Bang & Olufsen”. Udviklingen skal nemlig klart vendes, hvis tilliden til dette brand ikke helt skal smuldre. I løbet af få måneder vil det stå klart, om den vending kommer. Derfor er det også sandsynligt, at den nye topchef Henrik Clausen vil vente nogle måneder med at præsentere en ny strategi og vision for koncernen. Selvom han har sagt, at han vil fortsætte med den strategi, der er lagt, er der brug for en ny mere overbevisende vision efter chefskiftet, og efter at hele koncernen har fået ændret sit eksistensgrundlag gennem de seneste halvandet år – ikke mindst som følge af initiativer fra forgængeren Tue Mantoni.

Koncernen er blevet forenklet med frasalg af automotive- og ICEPower-aktiviteterne, der er indgået et afgørende strategisk samarbejde med LG Electronics, et tvivlsomt overtagelsesforsøg er afværget – og der er kommet ny topchef. Grundlaget er derfor lagt for en ny equity story, men også for en mere sammenhængende brand-fortælling, der kan forandre de mange beundrere af virksomhedens produkter til egentlige fans – og kunder.

Det store spørgsmål må nu være: I hvor høj grad, om overhovedet, skal brandet Bang & Olufsen indgå i disse nye fortællinger, og i hvor høj grad skal B&O Play dominere fortællingerne?

Behov for rigtige fans
Foreløbig synes koncernen at gøre forholdsvist mere ud af præsentationen af nye Bang & Olufsen-produkter end af nye B&O Play-produkter. Den vægtning vil nok under alle omstændigheder ændre sig.

Der er da også argumenter, der taler for at opretholde Bang & Olufsen-brandet: Virksomheden understreger i en mail til Økonomisk Ugebrev, at der “både når det handler om salg og produktudvikling er en række overlap, idet begge brands for eksempel sælges i Bang & Olufsen-butikkerne, ligesom begge brands indimellem benytter nogle af de samme teknologier udviklet af de samme medarbejdere.”

Men disse synergier får unægteligt mindre betydning, hvis nye Bang & Olufsen-produkter simpelthen ikke er i stand til at slå ordentligt igennem på markedet. Begge koncernens mærker vil i fremtiden sandsynligvis være endnu mere påvirket af modeprægede udsving, og må satse på at der trods alt bliver flere kundehits end fiaskoer blandt nylanceringerne.

Udsvingene kan imidlertid dæmpes, hvis Bang & Olufsen, ligesom for eksempel Apple, Lego eller Pandora, kan få skabt større kundeloyalitet og en fanskare, der er motiveret til løbende at skifte ud eller supplere med de seneste nye produkter. Der skal overbevisende fortællinger til at skabe sådan en fanskare.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank