Børsselskaber har boostet cash flow med 55 procent

De store danske børsvirksomheder er set under ét kommet gennem viruskrisen med svulmende pengestrømme og en enorm fri likviditet: 41 ikke-finansielle selskaber har øget deres frie pengestrømme til det historisk høje niveau 51 mia. kr.

CEO Thomas Schulz og CFO Roland M. Andersen fra FLSmidth står her i midten af 2020 som repræsentanter for et tilsyneladende paradoks. Selvom den store ingeniørvirksomhed i 1. halvår måtte tage et markant fald i resultatet før skat – til 143 mio. kr. fra 564 mio. kr. i 1. halvår 2019 – er der hidtil i år vredet væsentligt flere kontanter ud af forretningen.

FLSmidths pengestrømme fra driftsaktivitet er steget til 498 mio. kr. fra 377 mio. kr., og den frie pengestrøm (der beregnes ved at trække pengestrømme fra investeringer fra pengestrømme fra drift) er steget til 324 mio. kr. fra minus 81 mio. kr. Udviklingen i FLSmidth er typisk for de 41 danske mid og large cap ikke-finansielle børsvirksomheder, der til dato har udsendt regnskab for første halvår 2020.

Alt i alt er pengestrømme fra driftsaktiviteter i denne gruppe steget 18% til 81 mia. kr., og de frie pengestrømme er steget hele 55% til 51 mia. kr., altså fratrukket cash flow til investeringer.

Mere cash fra driften i 1. halvår
Dermed står de store virksomheder – godt inde i viruskrisen og efter et globalt økonomisk tilbageslag – med ét uventet rigeligt økonomisk og likviditetsstærkt råderum. I mange af dem er der nu en likviditet og en evne til cash-generering, der gør det muligt at tilgodese aktionærerne, betale gæld tilbage, købe op eller tage andre ekspansive initiativer.

Novo Nordisk dominerer i denne opgørelse med sit, efter danske forhold, enorme cash flow (se skema). Men selv når man ikke medregner den store pharma-virksomhed i opgørelsen, er evnen til at få kontanter ud af driften klart forbedret i de store, børsnoterede virksomheder.

Forholdsmæssigt har virksomheder som Genmab, Scandinavian Tobacco Group, Schouw samt Bavarian Nordic løftet deres pengestrøm fra driftsaktiviteter mere end Novo Nordisk.

I alt har 27 af de 41 løftet deres pengestrøm fra driftsaktivitet i forhold til 1. halvår 2019. Det er et resultat, der er præsteret i en periode, der sluttede i 2. kvartal med et fald i Europas BNP på over 12%.

De voksende pengestrømme skyldes dels, at en række virksomheder simpelthen, trods al krise, har tjent mærkbart flere penge i 1. halvår 2020 end i den tilsvarende periode af 2019. Det gælder f.eks. Novo Nordisk, A.P. Møller – Mærsk, DSV, ALK, Bavarian Nordic, Brdr. Hartmann og Novozymes.

Men set under ét bidrager forbedringen af arbejdskapitalen – de penge, der er bundet i driften, eksempelvis leverandørgæld – også til de forøgede pengestrømme fra driftsaktivitet.

Mange i denne gruppe af virksomheder har udnyttet deres muligheder for at forsinke betalingerne af leverandører og andre kreditorer (f.eks. også indbetalinger af moms), nedbringe lagrene og/eller at få inddrevet kundebetalinger hurtigere.

Det gælder for eksempelvis Columbus, ISS, GN Store Nord, Matas, Rockwool, Lundbeck, Nilfisk, Jeudan, NNIT, Schouw og – igen – Brdr. Hartmann og Novo Nordisk.

Også FLSmidts Thomas Schulz og Roland M. Andersen er på den måde igen typiske. FLSmidth har formået at justere så meget på arbejdskapitalen, at den i 1. halvår har bidraget positivt til halvårets pengestrømme med 234 mio. kr., hvor påvirkningen sidste år var minus 232 mio. kr.

En nedadgående udvikling i pengestrømmen fra driftsaktivitet kan i visse tilfælde – som i DSV, Vestas og NKT – endda ses i et positivt lys. Disse selskaber øger arbejdskapitalen, fordi de løfter aktivitetsniveauet betydeligt – eller regner med at gøre det.

Især Danmarks vigtigste industrivirksomhed, Vestas, er kommet ud af halvåret med en massiv negativ pengestrøm på 5,3 mia. kr., mod et minus på 4,5 mia. kr. i 1. halvår af 2019, og udgør dermed en slags modpol til Novo Nordisk.

Her er det arbejdskapitalen, der i løbet af 1. halvår er øget med 6,8 mia. kr., som presser pengestrømmene ind i det negative territorium. Vestas er ved at foretage den største industrielle oprustning i dansk erhvervshistorie.

Vestas’ CEO Henrik Andersen og CFO Vestas Marika Fredriksson forklarer i deres seneste investorpræsentation netop, at Vestas opbygger sin beholdning af bl.a. komponenter for at forberede produktion og levering af sin historisk set rekordstore samlede beholdning af ordrer på vindmøller og services på over 260 mia. kr.

Investeringer sænket moderat
Investeringerne er den anden store faktor i forbedringen af pengestrømme og likviditet. Set under ét har denne gruppe af virksomheder skåret deres samlede investeringer – inklusive virksomhedskøb – til 30 mia. kr. i 1. halvår 2020 fra 36 mia. kr. i 1. halvår 2019.

Det er almindeligt, at virksomheder reagerer på stigende usikkerhed, som viruskrisen, ved at udsætte eller indskrænke investeringsniveauet.

24 af de 41 har investeret mindre i 1. halvår 2020 end i 1. halvår 2019. Set under ét er de pengestrømme, der er gået til investeringer faldet 11% til 27 mia. kr.

Især ses et markant fald på 4,4 mia. kr. i den pengestrøm, der er gået til investeringer i A.P. Møller-Mærsk. Viruskrisen har særligt i 1. halvår forstærket den kurs, CEO Søren Skou i de seneste år har sat mod et generelt lavere investeringsniveau.

Novo Nordisks CEO Lars Fruergaard Jørgensen markerer sig her – trods pharmavirksomhedens stabile lukrative marked – med et fald i pengestrømme til investeringer på 2,5 mia. kr. To af de virksomheder, der er anderledes hårdt ramt af krisen, DFDS og Maersk Drilling, har reageret ved at skære investeringerne med 600 og 500 mio. kr.

Også Thomas Schulz og Roland M. Andersen fra FLSmidth har skruet ganske drastisk ned på de pengestrømme, der går til investeringer – fra 458 mio. kr. i 1. halvår 2019 til 174 mio. kr. i 1. halvår 2020.

Enkelte store virksomheder, som Carlsberg og Scandinavian Tobacco Group, har udnyttet deres stærke balancer til at trodse viruskrisen og udfordre konkurrenterne med betydelige nye investeringer, bl.a. opkøb af virksomheder og mærkevarerettigheder.

Likviditet styres gennem driften
Det overordnede billede er dog, at virksomhedernes ledelser klart har fokuseret på at styrke likviditeten – men samtidig har mange forsøgt at gøre deres virksomheder mere robuste ved at nedbringe gælden.

Et af de mere overraskende resultater i Økonomisk Ugebrevs undersøgelse er således, at 19 af de 41 undersøgte virksomheder ifølge pengestrømsopgørelsen netto har brugt af deres likviditet til at nedbringe gælden, mens 14 har øget gælden – nogle af dem, som f.eks. ISS og Carlsberg, ganske betydeligt.

I mange selskaber er der, oplyses det i opgørelserne, skabt adgang til nye kreditfaciliteter, som imidlertid ikke er udnyttet i løbet af halvåret. FLSmidth har ifølge pengestrømsopgørelsen ”sparet” 450 mio. kr. i forhold til 2019 ved ikke at udbetale udbytte.

Til gengæld viser opgørelsen, at de forbedrede pengestrømme netop er brugt til at tilbagebetale rentebærende gæld på netto 501 mio. kr., således at det afgørende forhold mellem EBITDA (som faldt betydeligt i halvåret) og den rentebærende gæld på årsbasis kun er steget fra 1,4 til 1,5.

Udbytter, tilbagekøb af aktier og tilbagebetaling af gæld har bevirket, at den samlede likviditet i denne gruppe af virksomheder ikke er steget i samme tempo som den frie pengestrøm. Alligevel er det samlede resultat, at denne gruppe af virksomheder gik ud af 1. halvår med en likviditet på 106 mia. kr., mod 96 mia. kr. et år tidligere, og også ved årsskiftet.

Investeringstempoet vil før eller siden stige igen. Den pengestrømsfordel, som den formindskede arbejdskapital bevirkede i 1. halvår, vil sandsynligvis blive mindre i takt med, at virksomhederne igen opbygger lagre og går på ny kundejagt.

Og de kan blive nødt til at øge arbejdskapitalen for at fremskynde betalingerne, og dermed redde de pressede mindre leverandører, som ikke er typiske for de her undersøgte selskaber, men som spiller en væsentlig rolle for den samlede økonomi.

Morten A. Sørensen