Boganmeldelse: Når EU bliver til krig

Bogen ”All Out War” om Brexit’en viser, hvordan den politiske kamp i Storbritannien om EU og Brexit førte til en regulær politisk borgerkrig, og at Brexit mere eller mindre var en selvforskyldt handling fra den tidligere premierminister, David Cameron. 

David Cameron lovede briterne en afstemning om EU, fordi han troede, at han dermed kunne tage gassen af EU-modstanden. Men han var en dårlig strateg og tog fejl af begivenheder og personer. Brexit-tilhængerne førte en effektiv politisk guerillakrig, som Cameron ikke havde mod til at bekæmpe lige så nådesløst, skriver den anerkendte politiske redaktør på Sunday Times, Tim Shipman i ”All Out War”.

Bogen er et lærestykke for også en dansk regering, når det handler om, hvordan EU kan gøres forståelig for den brede befolkning. Den er et læ-restykke for enhver erhvervsleder: Skal de passivt se på, at uformående politikere skalter og valter med landets værdier?

Ifølge Shipman traf Cameron en fatal beslutning allerede i 2007 om at holde en folkeafstemning om Lissabon-traktaten, hvis han skulle blive premierminister. Han troede, han kunne holde EU-skeptikerne i skak ved at indikere, at han var parat til at træde ud af EU, hvis der så at sige bliver ”for meget EU.”

Dermed hjalp han i virkeligheden EU-skeptikerne. I 2013 lovede han ”fundamentale reformer” af EU, og det skulle briterne tage stilling til. I 2015 opnåede Cameron en solid valgsejr, og han lovede at holde folkeafstemningen i slutningen af 2017. Altså 10 år efter hans første udmelding. Hvad blev tiden så brugt på?

Stort rod af uigennemtænkte beslutninger
Shipman mener, at disse år var ét stort rod af uigennemtænkte beslutninger. Cameron formåede ikke at udvikle en klart forståelig britisk EU-politik, og han formåede ikke at forhandle sig til ”fundamentale reformer” af EU. Han havde ikke på forhånd fået afklaret, om han havde Tysklands kansler, Angela Merkels, opbakning. Han fik utroligt lidt med hjem til vælgerne. Han præsterede dårligt politisk håndværk, og han blev fra starten advaret af sine egne, herunder finansminister George Osborne, der mente, at løftet om en folkeafstemning var en fejltagelse.

Cameron forstod ikke, hvad der rørte sig i den britiske folkesjæl, især ude på landet, langt væk fra eliten i London. Briterne ville ikke have massiv indvandring af østeuropæere, der søgte jobs i det boomende Storbritannien, og de var utilfredse med, at østeuropæerne kunne sende sociale ydelser tilbage til familien.

Men et nej til den frie bevægelighed af arbejdskraften stred mod Det indre Marked – mod fundamentet i EU – så Cameron mødte massiv modstand. Men det håndterede han ikke fleksibelt.

Hvorfor forsøgte han ikke at få Tysklands opbakning til en undtagelse, netop mens Tyskland havde brug for opbakning under flygtningekrisen? Danmark havde fået en undtagelse, så tyskerne har svært ved at købe Vestkystens sommerhuse. Undtagelser er mulige i EU, men Cameron turde ikke tage et opgør med Merkel og lade hende tage stilling til, om den frie bevægelighed er vigtigere end britisk medlemskab.

Da kampen mod Brexit tog til, begyndte konservative politikere og ministre at tale til fordel for Brexit, herunder to af Camerons gode venner, Boris Johnson og Michael Gove. Cameron tillod ministre at tale for Brexit i håb om, at han dermed kunne holde sammen på det EU-splittede konservative parti. Da de to førte en beskidt kampagne med decideret løgnagtige påstande om EU, turde Cameron ikke gå til et nådesløst modangreb. Han lod dermed venner og partipolitik overskygge nationens interesser, viser Shipmans ekstremt detaljerede og velunderbyggede gennemgang.

Han lod sig fange af begivenhederne i stedet for at ændre kurs, når det var nødvendigt. Han fik ikke erhvervslivet ordentligt inddraget i sin kampagne, og erhvervsledere var for passive. Cameron førte en økonomisk argumentation, selv om halvdelen af briterne kun var optaget af en dyb mistillid til EU, eliten og fremmede. De holdninger kan ikke ændres i et snuptag eller ved bare at lade tiden gå. Den splittede regering gav ikke et klart billede af relationen til EU. Cameron gamblede nationen bort, som da briterne mistede de amerikanske kolonier, siger en af hans modstandere. Kun 600.000 stemmer skilte Brexit fra EU-medlemskab.

”All Out War,” Tim Shipman, William Collins forlag, 662 sider, 129 kr.