Brøndby får brug for mere kapital i 2016

Sammen med Aarhus Elite (selskabet bag AGF) var Brøndby en af de dårligste investeringer i 2015. Som beskrevet i AktieUgebrevets udvidede nytårsudgave klarede de øvrige sportsaktier sig ganske vist markant dårligere end aktiemarkedets gennemsnit i 2015, men man tabte i det mindste ikke penge på en investering i Parken (FCK), Silkeborg eller AaB sidste år. En aktie i Brøndby blev derimod 33 % mindre værd i løbet af året.

Ved første øjekast hænger det ikke sammen med Brøndbys regnskabstal for de første tre kvartaler af 2015. De fortæller nemlig om en stigning i omsætningen på 10 % og en forbedring af resultatet før skat på ikke mindre end 139 mio. kr. Samtidig opjusterer Brøndby forventningerne til 2015, og oplyser at underskuddet før skat er det bedste resultat for årets første ni måneder siden man begyndte at offentliggøre kvartalsrapporter i 2007. Det udlægges som resultatet af den strategi og de tiltag, man i klubben har arbejdet på de seneste år.

Tommelfingeren nedad for Brøndby Men hvorfor vendte investorerne så tommelfingeren nedad for Brøndby i 2015? Sandsynligvis fordi udviklingen i 2015 ikke var så positiv, som tallene får den til at se ud. Vi tvivler ikke på at Brøndby er på rette vej, men eftersom udgangspunktet var meget ringe, er der flere forhold som gør det vanskeligt at se aktien som en investeringsmulighed: For det første er der ganske vist tale om en fremgang i forhold til 2014, men bundlinjeresultatet er stadig negativt.

For det andet var resultatet i 2014 ekstraordinært dårligt pga. en nedskrivning i 1. kvartal på over 100 mio. kr., så det var næsten umuligt ikke at levere et bedre resultat i år.

For det tredje opjusterer man ganske vist forventningerne til 2015, men opjusteringen efterlader stadig regnskabet med blodrøde tal på bundlinjen. Man forventer nu et underskud før skat i intervallet 14-19 mio. kr. i stedet for 15-25 mio. kr.

For det fjerde endte bundlinjeresultatet efter 3. kvartal ganske vist kun på minus 1,1 mio. kr., men det skyldes et overskud på transferaktiviterne på 15,8 mio. kr. Historien for børsnoterede sportsklubber har vist, at det på sigt er en uholdbar forretningsmodel at basere økonomien på salg af sine gode spillere, så i regnskabet bør man i stedet fokusere på resultatet før transferaktiviteter. For Brøndbys vedkommende var det minus 13,9 mio. kr. i årets første tre kvartaler.

Manglende likviditet koster selskaber livet Og for det femte det allervigtigste: Nemlig likviditeten. Regnskabstal kan sige meget, men i sidste ende afhænger et selskabs overlevelse af om det kan betale sine regninger. Det kræver kontanter, og dem har Brøndby måske snart et problem med. I de første tre kvartaler af 2015 havde man en pengestrøm fra driften på minus 13,8 mio. kr., og når investerings- og finansieringsposterne også tages i betragtning var Brøndbys pengestrøm negativ med 28 mio. kr.

Det oplyses at selskabets likvide beholdning ved udgangen af 3. kvartal 2015 var 9,3 mio. kr., hvilket er mindre end målsætningen. Man afventer nu det kommende transfervindue, og vil derefter vurdere om der er behov for styrkelse af selskabets kapitalberedskab.

Det fortolker vi som en advarsel om, at man enten får styrket likviditeten gennem yderligere spillersalg – med risiko for en negativ effekt på de sportslige resultater – eller også bliver nødt til endnu en gang at få tilført kapital for at sikre overlevelsen et stykke tid endnu.

Den faldende aktiekurs afspejler investorernes forventning om, at Brøndby får behov for yderligere tilførsel af kapital for at kunne gennemføre turn around-processen, og dermed er et succesfuldt udfald af denne proces ikke givet på forhånd.

se graf her

læs hele udgivelsen her

Bruno Japp