Vestas fortsatte i den forløbne uge sin nedtur, som indebar kursfald hver eneste børsdag elleve dage i træk indtil i går. Kursfaldet sendte Vestas ned gennem en støttelinje, og den næste er allerede under pres.
Vestas havde en støttelinje ved niveauet omkring kurs 152, og det så i første omgang ud til, at den ville standse kursfaldet. Efter et kortvarigt kursfald i begyndelsen af september sendte Vestas ned i kurs 147, genvandt aktien hurtigt styrken, og den steg til 163 den 18. september, Men det blev en kortvarig fornøjelse for Vestas, som faldt de næste elleve børsdage i træk.
Det sendte kursen ned gennem støttelinjen ved kurs 152, og vi skal tilbage til sep./okt. 2023 for at finde en ny støtte ved kursniveauet 135-140. Det niveau er Vestas nu kommet ned til, og dermed er næste støtte allerede under pres.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






