Ambu blev både helt og skurk i sidste kvartal af 2025. Helterollen blev erobret med en ny strategi, som indeholdt forventninger om en vækst på over 20 pct. p.a. for et af selskabets produkter.
Der er tale om et engangsprodukt, som kun udgør 3-4 pct. af markedet for denne produkttype, og Ambu satser netop på engangsversionen, som fik et skub fremad under coronaen. Her kom beskyttelse mod smitte endnu mere i højsædet end tidligere.
De lyse udsigter fik Ambu til at hæve forventningerne til en årlig vækst i omsætningen på 11-13 pct. til og med regnskabsåret 2029/30. Samtidig løftede man forventningerne til EBIT-margin fra ca. 20 pct. til +20 pct. Jublen ville ingen ende tage, og kursen steg 15 pct.
Men så kom årsregnskabet 2024/25. Her viste det sig, at hverken omsætningsvæksten eller indtjeningsmarginen levede op til analytikernes forventninger.
Samtidig forventes en EBIT-margin på 12-14 pct. i 2025/26, og det skal ses i forhold til en EBIT-margin før særlige poster på 13,0 pct. i 2024/25. Der kan altså forventes stagnation i det første år på vej mod det ambitiøse strategimål. Det udløste et kursfald på 15,8 pct.
Her skal man dog være opmærksom på, at der i EBIT-forventningerne var fratrukket 2 procentpoint knyttet til toldsatser. Altså en omkostning, man må formode er midlertidig.
Ved offentliggørelsen af den nye strategi må Ambu have vidst, hvordan årsregnskabet ville se ud en måned senere. Man må derfor formode, at ledelsen lægger mindre vægt på de kortsigtede forhold, som sendte kursen 15,8 pct. ned, end investorerne gjorde.
Vi anser det for sandsynligt, at det mellemlange perspektiv i løbet af 2026 bliver tillagt større betydning i værdiansættelsen af Ambu.
Status
Aktuel kurs 86,25
Sektor Health Care
Sektorafkast (3 mdr.) -1,65 pct.
Bruno Japp
Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






