Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Business Angels i Mdundo har købt til 1/3 af børskursen

Morten W. Langer

fredag 04. september 2020 kl. 11:13

Aktionærer, der har købt sig ind i Mdundo for et halvt år siden eller tidligere, kan allerede på First North-emissionsdagen den 4. september sælge en del af deres aktier med en gevinst på 200 procent. Selskabets udmeldte ekspansionsplan kan betyde, at kassen er tom om 2-3 år, hvorefter aktionærerne igen skal til lommerne.

Ifølge oplysninger i virksomhedsbeskrivelsen har en aktionærgruppe købt sig ind i selskabet i marts 2020 til en modværdi af hele selskabet på 22 mio. kr. Det skal sammenholdes med, at der nu sælges nye aktier til en modværdi på 61 mio. kr. pre money for hele selskabet, altså næsten tre gange mere.

Mdundos ledelse oplyser dog også i beskrivelsen, at de eksisterende aktionærer er underlagt en delvis lock up, så kun eksisterende aktionærer udenfor den siddende ledelse delvist kan sælge deres aktier allerede på emissionsdagen. Ifølge virksomhedsbeskrivelsen kan der dag ét på børsen sælges 910.000 ”gamle” aktier, hvilket modsvarer en samlet børsværdi på 9,1 mio. kr.

Der oplyses kun kurser på tidligere kontantindskud fra en mindre kapitaludvidelse i marts 2020, og købskursen kan på tidligere kapitalindskud have været endnu lavere end købsprisen i foråret på ca. 3,3 kr. Umiddelbart kan der altså scores en hurtig gevinst på mindst fem mio. kr., antageligt for de 40 danske business angels, som ifølge dagspressen tidligere har skudt penge i selskabet.

Mdundo og selskabets rådgiver Kapitalpartner erkender, at der på førstedagen på børsen kan ske salg af 910.000 gamle aktier. Men det oplyses også, at det ikke er sikkert det sker. Ifølge virksomhedsbeskrivelsen er der ingen uafhængige ankerinvestorer, der på forhånd har givet tegningstilsagn om at tegne til udbudsprisen på ti kroner pr. aktie. Vi har spurgt selskabets ledelse om baggrunden for, at selskabet er blevet tre gange mere værd på et halvt år, men har ikke fået svar på spørgsmålet. Ifølge virksomhedsbeskrivelsen udløber lock up perioden for flere af de ”gamle” aktier om seks måneder. Yderligere 2,4 mio. aktier bliver her frigivet, så der herefter kun er lock up på halvdelen af de oprindelige aktier.

Den samlede børsværdi på 90-100 mio. kr. efter forventet kapitaltilførsel på 30-40 mio. kr. kan virke høj for et selskab, der sidste år havde en omsætning på 400.000 kr. Men Mdundo har i modsætning til de andre First North-selskaber ved noteringen faktisk en forretning med kunder i butikken. Økonomisk Ugebrev påpegede ved noteringerne af Conferize og NPinvestor, at IPO-værdiansættelserne på over 100 mio. kr. var ekstreme overpriser. Historien har bevist, at dette var rigtigt.

For Mdundo er perspektiverne på papiret spændende, med en etableret musik streaming tjeneste i Afrika med betydelig vækst på dette område. Når det stadig er en investering med meget højrisiko skyldes det flere forhold:

For det første skal selskabet nu investere massivt i ekspansion for at udfordre de store afrikanske konkurrenter. Ifølge virksomhedsbeskrivelsen forventes underskud de næste tre år på 26 mio. kr., altså en meget stor andel af den likviditet, som nu forventes at komme i kassen. Der skal altså ikke gå meget galt for, at selskabets ledelse om 2-3 år må bede aktionærerne om flere penge.

For det andet skal Mdundo til at slås på et meget konkurrencepræget marked, hvor flere store aktører indenfor musik streamning har skruet gevaldigt op for blusset det seneste halvår. Ifølge en prognose venter Mdundo en omsætning i 2022 på ti mio. kr. og 18 mio. månedlige brugere, mod fem mio. brugere i dag. Til sammenligning er den kinesiskejede konkurrent Boomplay på to år gået fra 18 mio. til 75 mio. kr. brugere i Afrika. Boomplay fik sidste år tilført 20 mio. USD fra en stribe kapitalfonde, som også køber op blandt mindre aktører. Det kunne være en udvej for Mdundo.

Meget store aktører i Afrika er også Apple Music og Spotify, hvor især Apple de seneste år har ekspanderet meget kraftigt, både på geografisk dækning, og med nye målrettede tjenester. De to store globale aktører har kapitalstyrken til et langvarigt opgør om de afrikanske brugere, og de har dermed også råd til at være tålmodige med at skabe afkast på bundlinjen. I første omgang ser deres strategiske tilgang til Afrika ud til at være ekspansion på antal brugere, mere end bundlinjen.

For det tredje kan det have lange udsigter, før både Mdundo og de store konkurrenter skaber plusafkast på bundlinjen. Som det fremgår af virksomhedsbeskrivelsen er hovedparten af markedet i dag præget af gratis pirattjenester, og der kan blive store udfordringer med kundernes vilje og evne til at betale for streamingmusik.

Endelig er der en kritisk faktor med brugernes adgang til streamning og download, og deres betalingsvillighed for at overføre data til deres mobiltelefoner. Flere telefonselskaber er af samme grund gået ind på dette marked, så der kan komme nye aggressive konkurrenter også fra den kant.

Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank