Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Carlsberg kæmper med tilbageholdende forbrugere

Steen Albrechtsen

mandag 03. november 2025 kl. 11:40

Jacob Aarup-Andersen
Jacob Aarup-Andersen – CEO for Carlsberg

Mens investorerne og Carlsberg venter på et vækstopsving, er der fuld fokus på Britvic og de muligheder det store opkøb giver koncernen. Britvic bliver måske forløber for en generel omlægning af hele Carlsbergs strategi, så det på sigt handler om mere end øl og sodavand. Hvis det lyder bekendt, er det fordi man kan se paralleller til Royal Unibrews succesfulde rejse over mod multibeverage de seneste 10-15 år.

Carlsbergs handelsopdatering for 3. kvartal giver et klart budskab om, at det er svære tider for forbrugeren. Det betyder, at volumenvæksten er ganske lav for Carlsberg i øjeblikket.

På indtjeningssiden er der ingen tal, udover den erkendelse, der implicit ligger i, at forventningen til helåret om en organisk vækst på 3-5 pct. i EBIT fastholdes. Dette tal inkluderer ikke Britvic, men inkluderer effekten fra den tabte San Miguel kontrakt.

De svage markedsforhold flytter naturligt fokus til det store Britvic-opkøb, hvor integrationen er i fuld gang. Ser man nærmere på perspektiverne i Britvic og UK springer flere ting i øjnene:

Først og fremmest føler man sig til tider hensat til en præsentation hos konkurrenten Royal Unibrev med den gentagne brug af en vending som multi-beverage. Konklusionen på Carlsbergs kapitalmarkedsdag var, at Britvic ”sætter en ny standard for Carlsberg Groups multi-beverage portfolio play”. Så kan det næsten ikke siges tydeligere, at man med Britvic tester en helt ny og udvidet forretningsmodel.

Med undtagelse af opblomstringen i starten af året har aktien ligget underdrejet et godt stykke tid, nærmest siden rygterne om Britvic-opkøbet begyndte.

I en usikker verden synes aktien ikke at være et dumt sted at gemme sig. Carlsberg synes i hvert fald at have præsenteret en klar plan for fremtiden, der basalt set handler om at løfte bundlinjen lidt mere end omsætningen.

I det integrationstunge år 2025 viser konsensus lige nu en omsætning omkring 90 mia. kr. med en bundlinje på 7,1 mia. eller 53,7 kr. per aktie. Næste år er der udsigt til 61,8 kr. per aktie og 67,8 kr. per aktie i 2027, svarende til en Price/Earnings 2027 omkring 11.

Det virker ikke højt for en relativt driftssikker og stabil koncern, der særligt de sidste ti år har vist, at man også prioriterer aktionærerne.

Carlsberg fastholder sin målsætning om at udbetale 50 pct. af årets resultat i udbytte både i år og fremadrettet, hvilket sender meget kapital retur til aktionærerne. Resten bruges på gældsnedbringelse de kommende år. Britvic-opkøbet var 100 pct. gældsfinansieret, så hele indtjeningsboostet fra Britvic skal ikke deles med nye aktionærer.

Aktien ser efter vores vurdering attraktiv ud mellem kurs 700 og 800, og kan være et roligt sted at vente på bedre tider i en usikker verden, hvor nogle sektorer kan virke overophedede. Vi sætter et tolv måneders kursmål på 900, som bør være indenfor rækkevidde ved de første tegn på en vending i forbrugertilliden.

Konklusion

Aktuel kurs 761,60

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Køb

Langsigtet kursmål (12 mdr.) 900,00

Steen Albrechtsen

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Carlsberg - aktuelle signaler

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank