Det er helt berettiget, at aktierne stiger voldsomt efter Trumps melding om, at de nye toldsatser i en overgangsperiode kun stiger ti procent – og ikke som først udmeldt 20 procent.
Signalet betyder flere ting:
For det første indikerer Trump, at han er til at forhandle med. Og det skulle ikke undre os, hvis han er tilfreds med 10-13% i nye toldsatser. Og måske endnu mindre i forhold til EU, som virkelig også har gode modkort på hånden. Eksempelvis digital told eller andre beskyttelsesregler, som gør det vanskeligt for de store amerikanske Bigtech-selskaber at agere næsten skattefrit i EU.
Vi har netop ud fra dette scenarie opkøbt massivt til Økonomisk Ugebrevs Langsigtede Portefølje de seneste handelsdage. Simpelthen fordi markedet reagerede på en worst case og en usikkerhed over, hvad der lå forude.
Vi har blandt andet købt ETFer i Nasdaq 100, olie og kopper, som i onsdagens aftenhandel steg 5-10 procent. Vi har også opkøbt i en stribe danske storaktier, som efter vores vurdering var blevet alt for billige, og som havde deres hovedmarked uden for USA.
For det andet er signalet om de ti procent vigtigt, fordi det giver klarhed, i hvert fald en periode fremover. Den totale tåge og usikkerhed om, hvordan fremtiden ser ud, har naturligvis potentialet til at få både forbrugere og virksomheder til at skrue helt ned for privatforbrug og investeringer.
Vi var derfor på vej direkte mod en recession, alene baseret på usikkerhed. Nu kan forbrugere og virksomheder i det mindst se lidt fremad, og der er langt større sandsynlighed for, at europæiske virksomheders samhandelsrelationer med USA kan opretholdes med en told på ti procent.
Det kan være, at europæiske virksomheder må æde fem procent i overskudsgraden, og andre fem procent lægges på avancen i USA. Det er i hvert fald ikke så katastrofalt som i scenariet med de tyve procent, som var et typisk Trumpsk brugsforhandler-udspil, hvor ideen sikkert er at lande et sted midt imellem.
For en gang skyld synes EU-lederne at have taget en fornuftig afventende position med ikke at spille hårdt ud, med skrappe modforanstaltninger, som eksempelvis Kina. Trumps mentalitet gør, at man ikke skal gå i infight med ham – men i stedet lade realiteterne udspille sig foran ham, så han forstår betydningen af hans kaotiske udmeldinger og beslutninger.
At han taget det nye skridt nu var i virkeligheden forventeligt: De globale finansmarkeder er de seneste dage blevet stigende stresset, og det har for professionelle iagttagere været tydeligt (som beskrevet på ugebrev.dk), at der meget snart skulle nødhjælp til systemet, som var ved at ryge i en likviditetsfælde med brandudsalg fra de gearede hedgefonde, som har solgt både guld og obligationer for at kunne dække deres forpligtelser. Det kunne have udviklet sig til en alvorlig og ødelæggende global finanskrise.
Men det er sikkert forhindret nu med de udglattende toldmeldinger. Historien om de vildt stressede finansmarkeder indikerer også for Trump og hans folk, at der er grænser for hvor meget man kan vende det hele på hovedet, med nogle vilde udmeldinger, man i første omgang ikke forstår betydningen af.
Stresst-indikatorerne ser ud til at være faldet en lille smule til ro: Guldpriserne er igen stigende, og den amerikanske statsrene er faldende. Begge såkaldte safe heaven aktiver har været udsat for udsalg, fordi hedgefondene havde brug for at realisere aktiver og skaffe likviditet. ARKs Cathie Wood har så sent som i går i Fortune påpeget, at finansmarkederne var på vej ind i en likviditetskrise, afspejlet i SOFR spread, som indikerer graden af stress i systemet.
Så bundlinjen er, at Trump nok er blevet tvunget til at foretage sig noget, hvor alternativet var en hurtig rentesænkning og likviditetshjælp fra den amerikanske centralbank. Og det kan fortsat ligge i kortene, at der også kommer noget herfra.
Det hele med effekterne af Trumps told er naturligvis ikke ovre. Og vi vil i ØUs portefølje nu overveje at hjemtage nogle gevinster, så vi igen har løst krudt til at geninvestere, hvis vi får en ny nedtur. Vores bundlinje er, at vi nu har fået en pause i told og likviditetskrisen – men det er slet ikke ovre endnu.
