Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chefredaktøren har ordet – Disse to temaer styrer for tiden aktiemarkedet

Morten W. Langer

lørdag 26. april 2025 kl. 12:45

Chefredaktøren har ordet – Disse to temaer styrer for tiden aktiemarkedet
Kære læser

Den igangværende sæson for 1. kvartalsregnskaber har i disse uger ikke den store betydning for udviklingen på det generelle aktiemarked.

Jo, måske for enkeltaktier, hvis der er meget positive eller negative signaler i forhold til det forventede. Eksempelvis kom Boozt fredag med et godkendt regnskab. Men ledelsens indikationer om nogle svære kvartaler forude, herunder en mulig recession, satte aktien hele 18 pct. ned.

To andre store drivkræfter styrer markedet lige nu:

For det første de daglige eller ugentlige meldinger fra Trump og hans stab om Toldkrigen, hvor der har været en del tilbagetrækning i forhold til de første meget aggressive udmeldinger.

En lempeligere aftale med Kina og en balanceret aftale med Europa vil helt sikkert løfte aktiemarkedet. Modsat vil nye ekstra stramninger i de gensidige toldsatser trække nedad. Vi forventer, at Trump vil trække i land på de første udmeldinger af frygt for at smadre USA’s økonomi og skabe tårnhøj inflation.

For det andet er der udbredt nervøsitet for, at Trumps Toldkrig vil trække den økonomiske vækst ned i både USA, Europa og Kina. Så alle nye indkomne nøgletal skal naturligvis nærstuderes for at afkode, om der er noget grimt på vej.

Ingen effekt på makroøkonomiske nøgletal

Noget overraskende er det endnu ikke til at se i de makroøkonomiske nøgletal, at der allerede raser en toldkrig. Det kan der være flere forklaringer på:

Dels har mange virksomheder forberedt sig og frontrunnet den aktuelle toldkrig med eksport til USA til ”gamle” priser og indkøb af råvarer. Så effekten af toldkrigen kommer måske først med en del forsinkelse.

Dels kan en anden forklaring være, at virksomhederne er velforberedte på den måde, at de allerede har fundet – eller er ved at finde – nye kunder udenfor USA. Eller at de allerede har aftalt med lokale grossister i USA eller storkunder, at de på en eller anden måde deler omkostningen til den told, der nu skal betales.

Vores bundlinje er, at det fortsat kan være stilhed før stormen. Vi mener også, at der er et kæmpestort udfaldsrum -–fra en pludselig og mærkbar vækstopbremsning i både Europa og USA – til en mildere vækstopbremsning, hvor alle bliver overrasket over, at det alligevel ikke blev værre.

Ja, Trumps meget aggressive udspil har virket som hul i hovedet. Men man kan stadig ikke udelukke, at hans plan mere eller mindre vil komme til at virke.

Eksempelvis er US dollar overfor euro siden starten af marts blevet svækket 7-8 pct., hvilket svarer til en styrkelse af amerikanske selskabers konkurrenceevne med det samme forhold. Altså en slags told. Så hvis hans plan var at svække USD ved at opføre sig som en tosse, er han indtil videre lykkedes.

Med de to meget forskellige scenarier i sigte kan det også gå begge veje for aktiemarkedet. Vores basisscenarie er, at de første meget voldsomme udmeldinger om told gav finansmarkedet et chok, som det nu så småt er ved at komme sig over.

Vi ser 65 pct. sandsynlighed for, at aktierne stille og roligt vil kravle opad herfra, især de ikke-konjunkturfølsomme aktier. Men senere, hvis vi kan se, at det negative recessionscenarie aflyses, vil også vækstaktier og de cykliske aktier levere et comeback.

Vores strategi vil være, at vi indtil videre er næsten fuldt investeret – men vi vil reagere skarpt ved at reducere aktieandelen, hvis de meget negative nøgletal begynder at rulle ind.

Vi så under corona, hvor ekstremt tilpasningsdygtige de store virksomheder var. Det, tror vi, kan gentage sig. Og så vil de seneste måneders kurstilbagefald være en glimrende købsmulighed.

I ØU’s Langsigtede Portefølje har vi senest øget aktieandelen fra 70 til 77 pct. med nogle supplerende opkøb, så vi nu har 23 pct. af kapitalen i likvider. Aktuelt er årets afkast i ØU’s Langsigtede Portefølje minus 4,7 pct. og plus 6,9 pct. i ØU’s Kortsigtede Portefølje.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank