Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chefredaktøren har ordet – Gamechanger: Nu tror vi på positive aktiemarkeder

Morten W. Langer

lørdag 10. august 2024 kl. 12:11

Chefredaktøren har ordet – Gamechanger: Nu tror vi på positive aktiemarkeder
Kære læser

Aktiemarkederne er fortsat præget af stor nervøsitet. Men efter fire måneder med en forsigtig og defensiv tilgang til aktiemarkedet, begynder vi nu at skrue stille og roligt op for risikoen igen i ØU Porteføljen – og dermed i investeringsfonden ØU Invest Balance.

Vi har været gennem en tumultarisk periode. Men vi tror ikke længere på den store aktienedtur herfra. Ved fortsat svage konjunkturer ser vi overordnet flade til let stigende aktiemarkeder med en forsat sektorrotation ind i defensive aktier samt ind i rentefølsomme sektorer, som løftes frem af udsigten til lavere renter.

Derfor har vi på det seneste skruet ned for vores beskyttelsespositioner i porteføljen.

Som det vigtigste har vi solgt vores store position i VIX ETF’en, altså det amerikanske nervøsitetsindeks. Der hentede vi en gevinst på ca. 40 pct. på ekstremt nervøse markeder over nogle dage. Afkastet i fonden er nu 9,7 pct. i år, mod 9,3 pct. for Copenhagen Benchmark indeks.  For de seneste tolv måneder er afkastet 18,5 pct.

Vi er også begyndt at skrue op for aktierisikoen ved at øge i de aktier, vi forventer vil levere gode 2. kvartalsregnskaber, blandt andet ISS og Vestas. Men bemærk, at det slet ikke er fordi, vi forventer en ny jubelfest på aktiemarkederne.

Tre forklaringer på kursfald

Som tingene ser ud lige nu, er aktierne blevet sat ned af tre forhold:

For det første er særligt flere store amerikanske techselskaber blevet sendt markant ned ad bakke, blandt andet på grund af skuffende 2. kvartalsresultater.

Forklaringen på kursfaldet er dels, at der nu er opstået øget skepsis om kraften i den AI-bølge, som der er snakket og skrevet så meget om. Se også artikel i fredagens udgave af ØU Ledelse, baseret på om Goldman Sachs 31-siders analyse, hvor eksperter vurderer effekten af Generativ AI. Værdiansættelserne på de store AI-aktier har været meget gavmilde, læs bobleagtige, og de er nu ved at komme ned på jorden igen.

For det andet er der over den seneste måned kommet en stribe svage nøgletal fra USA og Europa, som har genfremkaldt nervøsitet for en økonomisk recession. Både korte og lange renter er dykket kraftigt. Det ligger nu i kortene, at centralbankerne kommer med mange rentenedsættelser resten af 2024 og også næste år.

De allernyeste moderat positive hårde økonomiske nøgletal fra USA har dog fjernet noget af nervøsiteten, så udsigterne er igen meget uklare. Og nervøsiteten for en dyb recession ser igen ud til at smuldre. Ikke mindst i kølvandet på den stimulerende effekt fra lavere markedsrenter.

For det tredje har den såkaldte carry trade, i kølvandet på udtalelser fra den japanske centralbank om, at den nu vil normalisere de korte renter, udløst gigantiske bevægelser og usikkerhed på de finansielle markeder. Ledelsen fra den japanske centralbank var hurtigt ude og glatte ud, og det gav mere ro på. Men der er fortsat en underliggende stemning af usikkerhed på finansmarkederne.

Endelig noterer vi os, at der endnu ikke er ”knækket” noget i de toneangivende aktieindeks. Både

den tyske DAX Future og den amerikanske S&P Future ligger fortsat over det vigtige 200 dages glidende gennemsnit (men kæmper fortsat med at køre op gennem 100 dages glidende gennemsnit).

Vigtige amerikanske nøgletal

Vigtigt bliver det at holde øje med ugens store amerikanske nøgletal: Tirsdag kl.14.30 kommer

der amerikanske PPI-inflationstal (forventet 0,1 pct.), onsdag kl. 14.30 kommer der core inflationsdata fra USA (forventet 3,2 pct. Y/Y), og torsdag kl. 14.30 kommer der amerikanske data for detailsalg (forventet 0,3 pct.).

Positive eller negative overraskelser her kan godt sætte nye store bevægelser i gang, men aktuelt

ser det ud til, at aktiemarkedet skal finde sine ben igen, før der sker så meget.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank