Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chefredaktøren har ordet – Gigantisk god uge for slagtede danske eliteaktier

Morten W. Langer

lørdag 23. august 2025 kl. 16:28

Aktier

Få fri adgang til alle lukkede artikler på ugebrev.dk i 3 uger:

Tilmeld dig tre udgaver gratis af aktieanalysepublikationen ØU Formue, inden kampagnen udløber 31/8

Kære læser

En stribe af de store og mellemstore danske eliteaktier har de seneste uger leveret regnskaber for andet kvartal, som har være moderat bedre end forventet. For de fleste af dem har det alligevel udløst en kursfest, der har givet investorerne nogle gevaldige værdistigninger.

Vi har længe sagt, at mange af de danske eliteaktier var billige eller undervurderede, og det er med al tydelighed kommet frem de seneste uger.

Som bekendt har vi i ØU’s Forsigtige Portefølje været tungt lastet med en række af de danske eliteaktier, som i løbet af året har fået store kurstæsk. Vi har foretaget indkøbene til porteføljen i trinvise step på vej ned. Vi har været overbeviste om, at der ville komme en positiv vending i løbet af året.

Men at det skulle gå så stærkt, er vi blevet positivt overraskede over. De danske health care aktier er ikke kun blevet løftet af en europæisk sektorrotation over mod health care. Blandt andet efter at Trump har nedtonet en ekstra særtold på import af health care produkter til USA.

Der har også været positive signaler i en stribe regnskaber, som har udløst den nævnte kursfest. I ØU’s Forsigtige Portefølje er det overordnede afkast blevet løftet fra minus 5 pct. til plus 5 pct. på under tre uger. Vi har nu overhalet Copenhagen Benchmark indeks med over tre procentpoint.

Udsigt til bedre stemning omkring danske aktier

Vi føler os overbeviste om, at de mange fornuftige 2. kvartalsregnskaber har gode muligheder for at fjerne den generelt dårlige stemning omkring danske aktier, som har præget det meste af året. Den dårlige stemning er understøttet af en stribe angreb fra udenlandske shortfonde, der blandt andet har presset GN Store Nord, Zealand, Vestas og Ambu.

Mange af de overraskende store kursløft bunder netop i, at der har været meget stor pessimisme omkring danske aktier, men at det nu begynder at lysne. Derfor forventer vi også, at der er meget mere positivt forude. Ikke mindst hvis shortfondene får kolde fødder.

GN Store Nord var vinderen med plus 22 pct. i den forløbne uge. Regnskabet var ikke overdrevet godt, men klart bedre end forventet.

Med aktuelle shortpositioner i aktien for 1,4 mia. kr. eller knap 8 pct. af aktiekapitalen er der nu god mulighed for et short squeeze.

Vestas steg 20 pct., bl.a. på grund af gode udsigter for de kommende kvartaler efter et skidt 2. kvartalsregnskab. Oveni kommer mildere vinde fra USA omkring de fortsatte støttemuligheder.

Raketagtig fremgang i Porteføljen

Farma-selskaberne ALK, Zealand, Novo Nordisk og Ambu steg i ugen mere end 10 pct., blandt andet på grund af gode regnskaber. Vi har alle seks aktier i ØU’s Forsigtige Portefølje, og der har de været et godt stykke tid. Og deres kursfremgang har altså udløst den raketagtige afkastfremgang i Porteføljen.

Vi forventer fortsat en rotation over mod defensive sektorer og yderligere kursløft til health care sektoren. Med den svage vækst i Europa, blandt andet understreget af en skuffende tysk BNP-vækst fredag på minus 0,3 pct. i andet kvartal og en svagt stigende kort rente, er det svært at se grobund for de allerede gavmildt prissatte vækstaktier.

Så meget peger i retning af, at turen nu er kommet til de mange store danske defensive aktier, som har ligget underdrejet det meste af året og også en del af sidste år.

Hvad der sker i USA er fortsat meget usikkert. Markedets begejstring fredag over FED-chef Powells melding om, at han nu ser positivt på en eller flere rentesænkninger, synes at ligne en euforisk automatreaktion uden særlig substans.

Markedet har længe forventet mindst to rentesænkninger i år. Og sådan er det stadig. Dog med lidt større sandsynlighed for også en tredje rentenedsættelse, hvilket vi anser for at blive svært med de aktuelle højere inflationstal.

Fredagens kursløft synes derfor at være en oplagt salgsmulighed for amerikanske vækstaktier.

God læselyst

Morten W. Langer
Chefredaktør

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Økonomi- og administrationschef til Søfartsstyrelsens Administrationssekretariat
Region Sjælland
Udløber snart
Rigspolitiet søger en administrationschef til Bornholms Politi
Bornholms Regionskommune
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Financial Controller
Region Nordjylland
Økonomipartner til en styrelse med høje ambitioner
Region Midtjylland
Specialkonsulent/økonomikonsulent til sygehus- og socialområdet
Region Sjælland
Er du vores nye regnskabscontroller i Team Regnskab Erhvervsstyrelsen?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank