Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chefredaktøren har ordet – Udsigt til selektiv fest for europæiske aktier

Morten W. Langer

lørdag 23. november 2024 kl. 13:58

Chefredaktøren har ordet – Udsigt til selektiv fest for europæiske aktier
Kære læser

Fredag var der feststemning for europæiske aktier, efter det nu ser ud til, at den amerikanske centralbank vil holde igen med rentenedsættelserne.

Markedet ser nu kun 52 pct. sandsynlighed for en lavere kort rente fra FED på det næste møde den 18. december. Og forventningerne til rentenedsættelser det næste års tid er på det seneste markant nedtonet.

Forklaringen er dels solide økonomiske nøgletal for USA’s økonomi, og nu ses også en markant stigning i de langsigtede inflationsforventninger. Det har fået renterne i USA til at stige markant.

Og hvorfor er det så godt for europæiske aktier?

Jo, over de seneste måneder er den amerikanske dollar blevet markant styrket fra 6,70 dansk krone til 7,20 dansk krone. Investorerne trækker derhen, hvor de kan placere pengene til en højere rente, og derfor køber de USD.

Positiv historie for Europa og Danmark

Men det betyder også, at danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne styrkes med 7 pct. Danske virksomheder får mere for deres eksport til USA i danske kroner. Og US-selskaber får mindre ud af deres salg til Europa.

Det er en positiv historie for de europæiske aktier, som allerede halter langt efter de amerikanske aktier, både på kort og langt sigt.

En anden vigtig drivkraft bag europæiske aktier kan derfor være, at europæiske aktier umiddelbart er fundamentalt meget billige, modsat de store amerikanske aktier, som er meget dyre.

Det er ikke en tilfældighed, at techgiganten Nvidia efter et superflot 3. kvartalsregnskab er faldet tilbage. Aktien handles til 52 gange årets overskud, så der skal meget små revner til for at udløse et stort kursskred.

Fredagens europæiske aktieeufori kan dog hurtigt blive slået ud af kurs, da europæisk økonomi nu igen nærmer sig en recession. De økonomiske signaler har ellers været moderat positive den seneste måned. Men fredagens Flash PMI-måling for stemningen i erhvervslivet var dybt skuffende, og også den europæiske servicesektor ser nu ud til at falde sammen.

Hvilken af de to drivkræfter, der viser sig at være stærkest, er det store spørgsmål. Umiddelbart er det vores bud, at en kombination af en bedre valutadrevet konkurrenceevne til europæisk erhvervsliv, og flere og hurtigere rentenedsættelser fra den europæiske centralbank, vil kunne løfte europæiske aktier de kommende måneder.

Jokeren er, hvis Europa er på vej ud i en alvorlig recession. Men det er der endnu ingen beviser på.

Samlet set er der grund til at tro, at europæiske aktier inden for life science, andre stabile sektorer og billige stærke valueaktier vil klare sig godt herfra.

Vi ser igen forøget risiko for, at bankerne vil klare sig ringere end det generelle marked, fremmet af lavere korte renter og en svag europæisk økonomi.

I ØU’s Portefølje har vi lagt flest æg netop i Life science og i valuecases med lave forventede Price/Earnings for 2025, som eksempelvis:

  • Vestas 14
  • Pandora 15
  • FLSmidth 14
  • ISS 8
  • Carlsberg 12
  • DFDS 6 (usikkerheden øget med en svagere europæisk økonomi) Efter et svagt år for danske aktier er der lys forude.

God læselyst

Morten W. Langer
Chefredaktør

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank