Kære læser
Fredag blev en positiv dag på aktiemarkederne efter en uge med markante aktiekursfald, som var større end vi ellers har set i år. Det store spørgsmål er aktuelt: Er den negative korrektion nu overstået, så aktiemarkederne kan genoptage stigningerne. Er der opstået en attraktiv købsmulighed, efter at de fleste aktier er korrigeret tilbage?
Umiddelbart burde aktierne være drevet op af solide Q2-regnskaber fra de store amerikanske selskaber, som over en bred kan har levere bedre end analytikerne havde forventet. I hvert fald når det gælder overskuddet, men i mange tilfælde svigter omsætningen. Og der er et fremadrettet advarselssignal.
I hvert fald har markedet kun i begrænset omfang være villig til at belønne de gode regnskaber for årets andet kvartal. Men der kommer måske til at ske noget på den front i den kommende uge, hvor der kommer regnskaber fra flere af de rigtig store selskaber, blandt andet Microsoft og Meta. Vi forventer, at resultater, som er lidt bedre end analytikerne har forventet, ikke vil rykke meget. Der skal mere beat til.
I det hele taget tror vi ikke, at man skal lægge så meget i det positive aktiemarked fredag. Vi ser det som en naturlig lille positiv modreaktion efter ugens store kursfald, som igen gik mest ud over tech. Det tekniske billede indikerer fortsat, at pilen peger nedad.
Det vigtige Nasdaq 100 indeks mødte modstand i 100 dages glidende gennemsnit omkring 18.980 (se graf på ugebrev.dk). Efter testen steg dette tech-indeks 300 point, for at opgive over 100 point fredag aften. Altså ikke overbevisende. Der er fortsat et stykke opad til brud op gennem 50 dages glidende gennemsnit i 19.800-niveau.
Til gengæld viste det styrende tyske DAX indeks styrke ved at bryde op gennem 100 dages glidende gennemsnit i 18.475 – med en lukkekurs fredag aften i 18.535. Men det er altså et meget spinkelt brud, som reelt skal opfattes som en test af det vigtige glidende gennemsnit. Det tyske aktieindeks mangler fortsat et teknisk brud op gennem 50 dages glidende gennemsnit i 18.560.
Så overordnet ligner det fortsat et teknisk billede, hvor vi nu ser et omvendt buy-the-dip. Altså hvor de professionelle investorer anvender kortsigtede kursstigninger til at sælge ud, fordi de tror, at den langsigtede retning er nedad.
En stribe fundamentale signaler understøtter, at de vestlige økonomier er på vej mod en opbremsning. For det første ser vi fortsat markante prisfald på olie, kobber og andre metalråvarer. For det andet er både de europæiske og amerikanske 2-årige statsrenter på vej markant nedad, og det afspejler både at makroøkonomien nu ses bremse hårdere op, men også at centralbankerne meget snart begynder på at sænke de korte styringsrenter.
Men husk – det er allerede indarbejdet i markedets forventninger, at centralbankerne sætter styringsrenterne ned. Så det bliver næppe en kurstrigger for aktierne, når det nok ser meget snart.
For det tredje er de seneste Flash PMI-erhvervstillidsmålinger fra S&P Global bestemt ikke opmuntrende læsning. I den aktuelle måling for Eurozonen (link- https://www.pmi.spglobal.com/Public/Home/PressRelease/566793e1194e4d55a9b020fbd612ae4d ) hedder det (frit oversat), at ”fremstillingssektoren i euroområdet var igen en vigtig kilde til svaghed. Produktionen faldt markant i juli og i størst omfang i år til dato. Som sådan forhindrede en stigning i serviceaktiviteten den samlede private sektor i at falde i kontraktion. Når det er sagt, var ekspansionen i servicesektoren kun beskeden og den svageste siden marts 2024.”
Modsat viser de seneste nøgletal fortsat stigende priser, hvilket viser, at kampen mod inflationen ikke er slut. Det kan få centralbankerne til at udsætte ellers oplagte rentenedsættelser. Fredag kom fra USA PCE-priser, som steg mere end forventet, og det er den amerikanske centralbanks vigtigste pejlemærke for inflationsudviklingen.
For Eurozonen hedder det i den seneste Flash-melding, at (frit oversat) ”inputpriserne steg kraftigt igen i juli, hvor inflationstakten tikkede op til det højeste niveau i tre måneder. Omkostningspresset var fortsat mere udtalt i servicesektoren end i fremstillingsindustrien, og priserne på input til tjenester steg betydeligt i den seneste periode. Når det er sagt, steg inflationen i produktionsomkostningerne også og var den største i halvandet år.”
Meget tyder dog på, at virksomhederne ikke kan vælte de stigende inputpriser over på salgspriserne, på grund af vigende efterspørgsel, og det vil alt andet lige ramme virksomhedernes overskud negativt: S&P global skriver (frit oversat): ”Mens tempoet i omkostningsinflationen accelererede i juli, steg outpriserne i et langsommere tempo, da faldende efterspørgsel begrænsede selskabernes pricing power.”
Vores bundlinje er, at der aktuelt er markant større sandsynlighed for fortsat fald på aktiemarkederne, end ny stigninger. Men det er også klart, at jo længere vi kommer nedad på aktiemarkederne, jo mere vil investorerne lure på, at der opstår gode købsmuligheder. Men der er vi altså ikke endnu, mener vi.
I ØUs Portefølje (og dermed investeringsfonden ØU Invest Balance) er årets afkast aktuelt 6,5 procent, hvilket er en del ringere end Copenhagen Benchmark indeks, men tæt på C25 indeks. Vi betaler fortsat en forsikringspræmie ved at ligge meget defensivt, hvilket vi mener er rettidig omhu i det aktuelle marked.
Grundlæggende kan man sige, at vi fortsat betaler prisen for at have skruet ned for risikoen alt for tidligt. Men timing er, som bekendt, den allersværeste kunst på aktiemarkedet.
