Tema: Kryptovalutamarkedets fremtid, regulering, institutionel adoption, og hvordan kryptovalutaer passer ind i den traditionelle finansverden. Analysen fra Citigroup med fokus på både kortsigtede og langsigtede investeringsmuligheder i kryptomarkedet er bearbejdet til dansk af chefredaktør Morten W. Langer.
1. Kryptomarkedet og regulering
Efter det seneste amerikanske præsidentvalg forventes en ny reguleringsperiode, som vil åbne døren for, at traditionelle finansielle aktører kan træde ind på kryptomarkedet.
Tidligere har kryptovalutamarkedet været isoleret fra det traditionelle finansielle system, hvilket har begrænset de systemiske risici. Denne isolation er ved at blive nedbrudt, hvilket kan føre til større markedsintegration mellem traditionelle aktiver og digitale aktiver.
Kryptovalutaers samlede markedsværdi er steget markant siden 2021-2022, hvilket gør dem til en stadig vigtigere del af økonomien. Den større integration kan dog også føre til risici, da økonomiske chok lettere kan sprede sig mellem markederne.
2. Kryptovaluta og stigende betydning af ETF’er
Spot Bitcoin- og Ethereum-ETF’er er blevet en stor succes i USA og har tiltrukket betydelige kapitalstrømme. Disse ETF’er gør det muligt for investorer at eksponere sig mod kryptovalutaer uden at eje dem direkte.
Kapitalstrømmene til ETF’erne har vist en stærk sammenhæng med kryptovalutapriser, hvilket tyder på, at disse finansielle produkter driver markedsudviklingen. ETF’ernes succes er sammenlignet med introduktionen af guld-ETF’er, og Bitcoin-ETF’er har haft endnu større vækst i deres tidlige faser.
Med forventede reguleringsændringer kan vi se en udvidelse af ETF-produkter, som også inkluderer andre kryptovalutaer.
3. Institutionelle investorer og krypto
Indtil videre har private investorer (retail investors) været de primære deltagere i krypto-ETF’er. Institutionelle investorer viser dog stigende interesse, især hvis reguleringen bliver klarere og mere forudsigelig.
Et vigtigt gennembrud er nyheden om, at den amerikanske regering overvejer at etablere en strategisk kryptovalutareserve. Flere store virksomheder køber ETF’er eller kryptovalutaer direkte, hvilket indikerer en begyndende institutionel adoption. En afklaring af reguleringsspørgsmål kan være den faktor, der får institutionelle investorer til for alvor at indtræde på markedet.
4. Er kryptovaluta en selvstændig aktivklasse?
Der er stor debat om, hvorvidt kryptovalutaer kan betragtes som en selvstændig aktivklasse eller blot en spekulativ investering.
Mange ETF-udbydere præsenterer Bitcoin som ”digitalt guld”, men Citi vurderer, at det endnu ikke har samme rolle som guld.
Bitcoin og andre kryptovalutaer er stadig stærkt korrelerede med aktiemarkedet, hvilket betyder, at de ikke fungerer som sikre havne i krisetider.
På langt sigt kan kryptovalutaer udvikle sig til en mere moden aktivklasse, men det kræver bredere adoption og lavere volatilitet.
5. Regulering – Behov for klarhed
Tidligere har reguleringen i USA været præget af retssager og ad hoc-handlinger fra SEC. En eksekutiv ordre i januar 2025 krævede en arbejdsgruppe til at udvikle en klar reguleringsramme for kryptovaluta. Europa er længere fremme end USA, da der allerede findes etablerede regler for kryptovalutaer.
Branchen ønsker ikke nødvendigvis mindre regulering, men derimod klare og gennemsigtige regler.
Regulering vil sandsynligvis tage længere tid, end kryptomarkedet ønsker, da lovgivningsprocesser er langsommelige.
6. Hvordan vælger man den rigtige kryptovaluta?
Citi benytter en modelbaseret tilgang, hvor et kryptonetworks nytteværdi og anvendelsesmuligheder analyseres.
Meme coins (som Dogecoin og Shiba Inu) anses som spekulative aktiver uden reel anvendelsesværdi.
SEC har klassificeret meme coins som samlerobjekter snarere end værdipapirer, hvilket viser, at de ikke anses som seriøse investeringer.
Citi fokuserer på kryptoaktiver med reel anvendelse, f.eks. stablecoins og tokeniserede aktiver, da disse har større potentiale på langt sigt.
7. Kryptovaluta i investeringsporteføljer
Citi anvender Black-Litterman-modellen til at analysere, hvordan Bitcoin passer ind i en diversificeret portefølje.
Historiske data viser, at Bitcoin har forbedret porteføljeafkast, men disse analyser kan være præget af overlevelsesbias. Hvis 4 pct. af en portefølje investeres i Bitcoin, vil 10 pct. af porteføljens samlede risiko komme fra dette ene aktiv.
På lang sigt vil Bitcoin muligvis udvikle sig til et mere stabilt investeringsaktiv, men volatiliteten er stadig en stor udfordring.
8. Kryptovaluta og geopolitisk risiko
Bitcoin fungerer endnu ikke som en sikker havn under geopolitiske kriser. Citi observerede, at Bitcoin og en guld-backed stablecoin reagerede markant forskelligt under en nylig konflikt i Mellemøsten.
Bitcoin viste stærk korrelation med aktiemarkedet, mens guld fungerede som en stabiliserende faktor. På lang sigt kan Bitcoin muligvis udvikle en mere stabil rolle, men i dag fungerer det stadig mere som et spekulativt aktiv.
9. Stablecoins og USD-dominans
Stablecoins bliver en stadig vigtigere del af den finansielle infrastruktur, især som en bro mellem traditionelle og digitale markeder.
Store stablecoins som USDT og USDC fungerer som en digital form for kontanter og anvendes i stigende grad til internationale transaktioner.
Amerikanske stablecoins dominerer markedet og er store indehavere af kortfristede amerikanske statsobligationer. Stablecoins kan potentielt forstærke USA’s dollardominans og øge den globale efterspørgsel efter dollar.
Konklusion: Kryptomarkedets fremtid
Kryptovalutamarkedet er i en transformationsperiode med større institutionel tilpasning og potentielle reguleringsændringer.
Bitcoin er endnu ikke en fuldt udviklet aktivklasse og har stadig høj volatilitet.
Stablecoins spiller en kritisk rolle i den finansielle infrastruktur og kan hjælpe med bredere adoption af digitale aktiver.
Regulering er afgørende for fremtiden, og kryptoinvestorer må væbne sig med tålmodighed, da lovgivningsprocesser kan tage tid.
Morten W. Langer
