Coloplast står for anden uge i træk for et brud på en støttelinje. I sidste uge faldt kursen ned under støttelinjen ved 850, og denne uge fortsatte Coloplast ned forbi næste støtte, som lå ved kurs 805.
Til Coloplasts forsvar skal dog siges, at det danske aktiemarked havde en rigtig dårlig uge, og der var andre aktier, som blev ramt endnu hårdere end Coloplast. Så faldet direkte ned gennem to støttelinjer på to uger er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Coloplast har været en specielt overvurderet aktie.
Med to undtagelser er Coloplast faldet hver eneste børsdag i december, og eftersom der ikke er selskabsspecifikke årsager til denne pludselige nedtur, er en snarlig korrektion sandsynlig.
Hvis man overvejer at skille sig af med aktien, bør man derfor afvente en stigning forbi kurs 805.
Bruno Japp
Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.