Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Coloplast har bidt sig fast i faldende kurskanal

Bruno Japp

lørdag 24. november 2018 kl. 17:28

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse, og vi gør opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegå-ende selskabsanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 8295,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 8868,00
APM møder modstand ved kurs 8900, men stigende kursbunde bygger op til et gennembrud af modstanden. En stigning forbi 8900 vil også lægge afstand til 60 dages glidende gennemsnit i 8728.

Ambu – Køb Aktuel kurs: 133,20
Ambus seneste bund i 112 blev sat under en lavere omsætning end den forrige bund i 117. Det taler for at Ambus fald nu er slut. Vi anser aktien for at være undervurderet ved den aktuelle kurs.

Bavarian Nordic – Sælg Aktuel kurs: 131,70
Bavarian Nordics seneste stigning kommer i forlængelse af et massivt kursfald på 24% uden en eneste pause undervejs. En korrektion var derfor helt forventelig. Vi fastholder salgsanbefalingen.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 722,80
Carlsbergs kurstoppe er faldende, men aktiens styrke ser ud til at være svagt stigende. Det er endnu for tidligt at give Carlsberg en købsanbefaling, så vi nøjes foreløbig ved at sige Hold.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 602,40
Chr. Hansen ligger nu ved niveauet for den seneste bund, som blev sat midt i oktober. Hvis faldet standser her kan det være indledningen til en sidelæns bevægelse i intervallet 595-690.

Coloplast – Sælg Aktuel kurs: 617,60
Coloplast nåede for sjette gang op til loftet i en faldende kurskanal med loft i 620 og bund i 570. Og endnu engang ser et udbrud ikke ud til at lykkes. Dermed er der udsigt til et nyt fald.

Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 133,45
Danske Banks seneste stigning nåede ikke helt op til 60 dages glidende gennemsnit i 151, og nu bliver det afgørende, om faldet standser på et højere niveau end den forrige bund i 126.

DSV – Hold Aktuel kurs: 514,20
DSV fortsætter sit fald, men kursen rammer nu en støttelinje ved kurs 500, som er afgørende for det videre forløb. Følg aktien fra sidelinjen, indtil det ligger klart om støtten ved kurs 500 holder.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 331,40
FLSmidth mislykkedes to gange med angreb på modstanden ved 370, og indtil den grænse passeres er det for tidligt at købe. Styrken i aktien er dog tilstrækkelig til at begrunde en Hold-anbefaling.

Genmab – Sælg Aktuel kurs: 987,20
Genmab befinder sig midt i en faldende kurskanal med loft i 1066 og bund i 863. Den seneste stigning ændrer derfor ikke ved, at Genmabs overordnede retning er nedadgående.

GN Store Nord – Sælg Aktuel kurs: 252,00
GN Store Nords stigning i første halvdel af oktober viste sig at være et såkaldt ”flag”, som er en midlertidig korrektion på en langsigtet bevægelse. For GN’s vedkommende peger den bevægelse nedad.

H. Lundbeck – Sælg Aktuel kurs: 258,60
Lundbeck fortsætter sit frie fald efter en kortvarig stigning fra 295 til 317. Omsætningen under kursfaldet er stadig høj, og dermed er der ikke noget som tyder på, at faldet nærmer sig slutningen.

ISS – Hold Aktuel kurs: 223,50
ISS svinger indenfor intervallet 210-235, og indtil kursen forlader det interval bør aktien følges fra sidelinjen.

Jyske Bank – Sælg Aktuel kurs: 259,90
Jyske Bank er steget en smule efter det seneste lodrette kursfald, men slet ikke tilstrækkeligt til at give indtryk af en ændret holdning til aktien i markedet. En yderligere stigning bør benyttes til et salg.

Nordea – Hold Aktuel kurs: 58,50
Nordea mislykkedes med det første forsøg på at komme forbi modstandslinjen ved 60,6, men der lægges op til endnu et forsøg. Den forsigtige investor afventer dog en stigning forbi 60 dages glidende gennemsnit i 63,4 før et køb overvejes.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 297,00
Novo Nordisks seneste to forsøg på at komme afgørende forbi 60 dages glidende gennemsnit i 292 blev afvist, og kursen faldt tilbage. Afvent en stigning forbi kurs 300, før Novo lægges i porteføljen.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 310,00
Novozymes har en modstandslinje ved 336, som ligger tæt på 60 dages glidende gennemsnit i 334. Det giver en god indikation af, hvilket niveau Novozymes’ kurs skal forbi, før aktien bliver købsegnet.

Pandora – Hold Aktuel kurs: 356,60
Pandora har afsluttet sit seneste stejle fald ved at etablere sig ved kurs 350. Først ved en stigning forbi 60 dages glidende gennemsnit i 388 får aktien en købsanbefaling.

Royal Unibrew – Sælg Aktuel kurs: 483,20
Royal Unibrew opjusterede endnu engang, men det reagerede markedet meget beskedent på. Det signal bør tages alvorligt, så vi siger Sælg.

SimCorp – Hold Aktuel kurs: 423,60
SimCorps fald fra kurs 515 til 393 var så voldsomt, at det næsten kaldte på en korrektion. Den er vi i gang med i øjeblikket. Den forsigtige investor sælger, når kursen når op til niveauet 435-440.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 159,20
Det var ikke alarmerende, at Tryg faldt tilbage efter den lodrette stigning, men faldet blev lidt for stort til, at det er betryggende. Vi nøjes derfor med at give aktien en Hold-anbefaling.

Vestas Wind Systems – Køb Aktuel kurs: 469,90
Vestas’ fald fra 489 til 457 var helt naturligt efter den foregående lodrette stigning på 21%. Vi ser derfor den aktuelle stigning som aktiens naturlige forløb, og ikke blot en korrektion før et nyt fald.

William Demant Holding – Sælg Aktuel kurs: 198,00
På trods af tre kursbunde lige over kurs 200 formå-ede WDH ikke at holde sig over denne psykologiske grænse. Med denne uges fald fortsætter WDH den nedtur, som blev genoptaget i starten af november.

Ørsted – Køb Aktuel kurs: 435,70
Ørsted leverede med kurs 456 endnu en kurstop, som lå højere end den forrige, og det samme gælder for kursbundene. Det er definitionen på en stigende aktie, og vi tvivler ikke på købsanbefalingen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank